Spis mere chokolade

Skrevet d. 29-9-2018 15:12:44 af Charlotte Apel - Coach, Stresscoach

Hvorfor chokolade er så sundt for os ?

 

Jeg elsker chokolade, især den mørke med havsalt fra Lindt Uhmmm. Chokolade har altid været i mit liv - som barn havde vi altid ”Sejler kiks” med på båden - I kender dem nok, dem med lys chokolade i midten, i folkemunde Prince Original. Senere blev det til den mere luksuriøse Ritter Sport med hasselnødder.

Fornyelig faldt jeg så over en artikel som gjorde det klar for mig, at jeg spiser alt for lidt chokolade, og det vil jeg gerne dele med alle Chokolade elskere – stop den dårlige samvittighed?

Mørk chokolade er fyldt med næringsstoffer, der kan påvirke dit helbred positivt. Den er lavet af frøene fra kakao-træet, som skulle være en super kilde til antioxidanter.

Undersøgelser viser, at mørk chokolade (ikke den sukkerholdige altså ingen Sejler kiks) kan forbedre dit helbred og mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

 

Artiklen gennemgik 5 sundhedsmæssige fordele ved mørk chokolade eller kakao, der understøttes af lægevidenskaben – dem har jeg her lavet et kort resume af:

1.    Mørk kvalitets chokolade er rig på fibre, jern, magnesium og kobber og indeholder derudover også kalium, fosfor, zink og selen.

2.    Kakao og mørk chokolade har en bred vifte af vigtige antioxidanter. Faktisk har de langt mere end de fleste andre fødevarer.

3.    De bioaktive forbindelser i kakao kan forbedre blodgennemstrømningen i arterierne og forårsage et lille, men statistisk signifikant fald i blodtrykket, og dermed nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme.

4.    Flavonoider som findes i mørk chokolade kan beskytte mod solskader, forbedre blodgennemstrømningen til huden og øge hudtætheden og dehydrering. Madonna må have badet sit ansigt i mørk chokolade, hun jo ligner jo stadig en på 25 ?

5.    Mørk chokolade kan forbedre hjernens funktion. En undersøgelse af raske frivillige viste, at at spise chokolade med højt kakao indhold i fem dage forbedrede blodgennemstrømningen til hjernen.

 

Alt i alt SPIS MERE CHOKOLADE – men spis det med måde - det betyder selvfølgelig ikke at du nu skal bytte din frokost ud med chokolade, hver dag ? en firkant eller to om aftenen, når børnene er puttet.

Chokolade er stadig propfyldt med kalorier og let at overspise fordi det bare smager så godt. Og vær opmærksom på, at meget chokolade på markedet som er fyldt med sukker og derfor ikke sundt.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.