Skrevet d. 19-3-2019 13:00:58 af Charlotte Apel - Coach, Stresscoach
Jeg er selv
gået ned med stress ad 2 omgange, og har tit hørt og selv følt fordommene: Hvordan kan du blive stresset? du arbejder jo
med din hobby – du arbejder da ellers hjemmefra ikke? – du kan jo selv bestemme,
så hvordan kan du være stresset? – det er skidt hvis man bliver stresset af at
udleve sine drømme ikke?
Jo, desværre netop derfor er vi i højrisiko gruppen for at blive ramt af
stress. Jeg tror det er et af iværksætter vilkårene, vi altid lidt bagud og
lidt stressede? Vi ønsker altid at dagen
er lidt længere, så vi kan nå lidt mere. Vi er altid bagud med at markedsføre
os selv, være aktiv på alle de sociale medier, arbejde på forretningsplaner
og planlægge langsigtede strategier.
Vi har altid en lille smule dårlig samvittighed, over ikke at nå alt det, som vi gerne vil, eller ikke at være nok for familie og venner. Fordi vi har svært ved at skelne imellem arbejde og fritid, gør det os mere udsatte for stress, depression og i værste tilfælde blodpropper.
Til gengæld arbejder vi med vores hobbyer og ting vi brænder for, som naturligvis er et stort plus i forhold til, at leve så stressfrit et liv som muligt. Vi har helt automatisk arbejdsglæden og er derfor ikke påvirket af tanken omkring meningen med arbejdslivet.
“Det er meget stressfremkaldende at være iværksætter. Specielt spekulationer over økonomien er noget, der kalder symptomerne frem, for der er jo kun et sted at placere ansvaret, og det er hos iværksætteren selv. Samtidig har mange iværksættere et urealistisk billede af deres egen formåen. Ikke rent fagligt, men tidsmæssigt, og det skal man gøre op med, hvis man vil undgå at gå ned med stress.” |
Hvad gør vi så, når det hele brænder sammen – som lønarbejder, var vi
blevet sygemeldt i 4-6 uger, men det går ikke når man selv er chefen? Vi kan
ikke bare sygemelde os, vi har et ansvar over for os selv og måske nogle
ansatte, derfor er det også SÅ vigtigt, at der bliver taget fat på stressen
inden den knækker dig helt.
En iværksætter er lidt ligesom en elitesportsudøver, vi giver aldrig op,
vi stopper ikke selv om det gør ondt – det der mangler, er træneren på
sidelinjen, som siger STOP og giver dig værktøjerne til at restituere – så du
er klar til en ny kamp.
Lad mig hjælpe dig og give dig værktøjerne til at restituere.