Landet i katastrofeland? Så er du ikke den eneste.

Landet i katastrofeland? Så er du ikke den eneste.

Når vi udsættes for svære og krævende situationer eller oplever noget smertefuldt i en relation til et andet menneske, får vi lyst til at flygte og løbe fra det hele. Det er indbygget i os. At løbe eller forsøge at dulme det, når noget gør ondt. Det er menneskeligt, og en del af os, som vi desværre ikke kan løbe fra.  Vores betingede sind og sympatiske nervesystem vil altid eksistere side om side med vores parasympatiske nervesystem og frontallapper, som tillader os at få kontakt med, at vi også er mere end bare reflekser, impulser, afhængigheder og ‘falske tilflugtninger’. Selvom vi rigtig gerne vil bryde med ‘flugt’ cirklen, kan det være meget svært at bryde ud af den. Det er helt normalt, at det er svært!

Ofte skyder vi to pile ind – i stedet for én 

Situationen, som har sat gang i de svære følelser, ofte en blanding af skam, skyld, usikkerhed, tristhed eller angst, og de kan til sammen, fuldt forståeligt, føles som om hele ens fundament vælter. Disse følelser kan have tætte forbindelser til katastrofetanker og selvbebrejdelser, som ofte igangsættes samtidigt eller bagefter. Disse kan føles som om man får skudt, ikke kun én, men to pile ind. Disse tanker kan hurtigt sprede sig til kun at handle om den enkelte situation til hele ens livsgrundlag. Der sker altså en slags kædereaktion. Det som føles mest ubehageligt er ofte den aversion, vores betingede sind og sympatiske nervesystem, fysisk og mentalt producerer, når vi oplever smertelige følelser og tanker. Katastrofetankerne og selvbebrejdelserne opstår ofte i relation til det, som har værdi for os i livet, og har, som tidligere skrevet, en generaliserende, et udelukkende negativt fokus, men også have karakter af fantasier.

• Ihh hvorfor har jeg det nu sådan her… Jeg troede lige, at jeg havde fået styr på det hele. Nu er jeg bare tilbage, hvor jeg startede. Hvis bare jeg havde gjort noget andet, så ville jeg ikke have det sådan her lige nu.
• Hvorfor har jeg det sådan her? Det giver jo ikke nogen mening. Hvis bare jeg havde et andet job, en anden økonomi, en anden kæreste, ikke havde børn/havde børn, en anden livssituation eller anden baggrund, ville det hele være meget nemmere lige nu.
• Jeg er helt alene. Alle er ligeglade. Jeg er ikke god nok.
• Det kommer til at gå galt i fremtiden. Jeg mister dem, jeg holder af. Jeg bliver alvorligt syg. Jeg kan ikke håndtere det.
• Jeg kan ikke finde ud af noget. Jeg duer ikke til noget. Jeg ender på gaden. Jeg ender med at blive indlagt.

Rent handlingsmæssigt kommer vi også til at gøre ting, som vi egentligt godt ved ikke er den bedste tilflugt, men som kan give os en umiddelbar ro. Det kan være, vi trækker os fra andre, fralægger os al skyld, får andre til at ‘fikse’ os, stopper med at gøre det vi godt kan lide, og som føles intuitivt rigtigt for os. Inderst inde kender vi alle svaret på, hvordan vi skal komme oven på igen. Men det kan ofte være yderst svært at finde ind til, fordi vi også er sociale dyr, der gerne vil passe ind. Og hvis det som føles intuitivt rigtigt for os ikke lige passer ind i eksisterende dominerende normer i samfundet eller i den sociale kontekst, man befinder sig i, så kan det være ekstra svært at følge sin egen intuition.

Hvordan kan vi håndtere at være i katastrofeland: Mist aldrig troen og håbet

Der findes ikke noget enkelt svar på, hvordan man håndterer katastrofeland, og kommer ud på den anden side. Nogle gange sker der helt af sig selv, at man pludselig opdager, at nu har stormen lagt sig og man fortsætter, hvor man slap. Andre gange gør man noget aktivt, der får én ud af katastrofeland. Der er ufatteligt mange måder at komme ud af katastrofeland, og mennesker har i tidens løb opfundet smarte responser ift. at håndtere katastrofeland. Det handler om at være kreativ, for der er desværre ikke noget, der virker hver gang. Mennesket er mere komplekst, end vi kan forstå. Her får du alligevel nogle ting, der muligvis kan støtte dig i processen, og som muligvis appellerer til dig og som taler ind i, hvor du er lige nu.

1. Anerkend at du ikke er alene om at blive udfordret, og at dine katastrofetanker kan føles rigtige, men ikke er absolutte sandheder. Det er ikke det samme som om, at de værdier, der ligger bag dine katastrofetanker ikke skal anerkendes. Katastrofetanker har altid rod i noget, som er vigtigt for os. Men det er måske værd at overveje om det virkelig er så grelt, som katastrofetankerne og selvbebrejdelserne prøver at fortælle én? Det kan fx være, at man sætter stor værdi i sit arbejde, i at være forælder, studerende, hvilket er helt okay. Men det kan også betyde, at når man så fejler, kan det måske føles mere slemt – end det egentligt er.
2. Få alvoren ud af kroppen. Flere studier viser, at bevægelsesmeditation og fri dans kan være en måde at håndtere tunge sindsstemninger. Så se om du tør kaste dig ud i at bevæge kroppen eller danse frit derhjemme til en god sang, og giv slip på katastroferne for en stund. Når vi bevæger os, udskilles der bl.a. oxytocin, som også hænger sammen med vores omsorgssystem og evne til at være medfølende over for os selv og andre.
3. Ofte kan vi ifølge psykolog Tara Brach ikke altid styre vores svære følelser, katastrofetanker og afhængighedsadfærd. Men vi kan træne vores medfødte evne til at være medfølende over for dem – frem for at tænke ‘jeg burde ikke have det sådan nu eller have gjort sådan’. Så giv slip på selvbebrejdelser og skyld. Det er virkelig ikke din skyld. Derfor 1) registrér, hvilke overbevisninger, kropslige fornemmelser og følelser, der er på spil 2) lokaliser det i din krop og/eller sind 3) Mærk efter, hvad disse virkelig har brug for at høre… Fx du er god nok, giv slip, det er ikke din skyld eller andres, jeg elsker dig og jeg er ked af det. Prøv selv af, hvad der lyder bedst for dig, og acceptér at det tager tid at styrke vores medfølende muskel.
4. Gå videre med det, som du havde planlagt, men se om du kan sænke farten lidt, da det er med til at indikere til din krop og sind, at du er god nok. Ofte har vores katastrofetanker rod i en negativ overbevisning om at vi ikke er gode nok, og det kan få os til at arbejde hurtigere og være med til vedligeholde den negative overbevisning. Nogen gange, når vi går videre med noget, så vil vi pludselig opdage at ’stormen’ lægger sig helt af sig selv.
5. Kom i kontakt med, hvad der tidligere har fungeret for dig. Du har helt sikkert masser af gode erfaringer, selvom de måske kan være svære at huske i situationen.
6. Stol på, at du kan forandre det, som er svært og at du allerede er godt i gang!

De varmeste hilsener

Emilie, psykolog og ejer af psykologpraksis FRIHED i SIND