Hvordan snakker vi om det svære i parforholdet: Styrk din evne til at kommunikere i parfor

Hvordan snakker vi om det ’svære’ i parforholdet: Styrk din evne til at kommunikere i parforholdet og oplev mere tryghed  

Desværre er kommunikation ikke noget, der på skemaet i folkeskolen eller særlig ofte en del af vores opdragelse. Det er ærgerligt, for det kunne måske spare os for mange unødvendige misforståelser, uudtalte forventninger og skænderier. Vi er derfor ikke særlig godt klædt på, når vi står over for at skulle udtrykke os og vores behov i parforholdet? Det at få udtrykt sine følelser, behov og forventninger kan dog føre til mindre stress, vrede og aggression i vores relationer, og styrke følelsen af intimitet, fællesskab og tryghed. Derfor vil den blog komme med konkrete bud til, hvordan man kan styrke din evne til at kommunikere i parforholdet.

Krybdyrshjernen 

Når vi snakker om svære temaer i vores parforhold, især når vi er stressede, kan krybdyrshjernen hurtigt blive aktiveret. Dette mindsker vores evne til at sætte os ind i og være nysgerrige på vores partners univers og oplevelse. Det kommer hurtigt til at handle om hvem, der har ret og uret, skyld eller ikke eller om at finde en taber og vinder. Tidligere i vores historie, har det været nødvendigt at slå krybdyrshjernen til, fordi vi ofte var reelt truede, og her gjaldt det virkelig om at overleve. Det er altså en vane, som reelt har sørget for vores overlevelse, men som ikke altid er så hensigtsmæssig i det daglige parforholdsliv. Endelig er det især i vores tætte relationer, at bølgerne kan gå højt, fordi det er disse relationer, der betyder allermest for os. Lettere kan det være med relationer, som er mere overfladiske.

Få øje på de fire faresignaler og tag time-out, hvis nødvendigt 

Når vi taler om det svære med vores partner (eller en anden tæt relation), kan det være en god idé at have øje for fire advarselssignaler, og at udskyde snakken, hvis man oplever, at man sidder fast i disse mønstre. Ellers kan det føre til unødig vrede og dramatiske ord, der blot fører til utryghed og

Faresignal 1: Optrapning. 

Denne fase er karakteriseret af, at man begge svarer hinanden negativt, enten ved ord eller ved den måde, man snakker til hinanden på, og at det ene negative ord tager det andet. Ligeledes at det kommer til at handle om, at vinde en kamp, hvilket i det lange løb, faktisk er at tabe parforholdets styrke.

Bodil: Nu har du igen glemt at slå brættet ned… (sagt i et skuffet tonefald)

Lars: Åh… er det ikke ligemeget? Hvorfor betyder det så meget for dig? Kan du ikke bare selv gøre det? (Sagt i et irriteret/opgivende tonefald)

Bodil: Gør det så meget? Det er vigtigt for mig (sagt i et mildere og blidere tonefald)

Lars: Nej det går nok.. Jeg er ked af at jeg blev irriteret.. (sagt i et roligere tonefald)

Ved denne interaktion, kan man se, at der er optakt til optrapning, men at parret faktisk får vendt det – ved at der er én, som får optrapningen ned på et mere mildt niveau. Bodil bliver mildere i sit tonefald og giver slip på at forsvare sig. Ved at Lars får sagt undskyld, får han samtidig anerkendt hendes værdi.

Faresignal 2: Nedvurdering. 

Dette stadie vil være præget af at man begynder at forsvare sig, og egentligt ikke lytter til den andens oplevelse. Dette kan føre til, at den anden føler, at hans/hendes følelse/værdi bliver nedvurderet og afvist. En måde at forhindre nedvurdering, kan være at tage udgangspunkt i dine egne følelser, frem for at at begynde samtalen med en kritik af din partner. Endelig er en vigtig pointe, at man godt kan anerkende ens partners følelser uden at være enig.

Faresignal 3: Negativ fortolkning. 

Ved dette stadie er konflikten måske så betændt, at ens alarmberedskab er sat i gang, og man kan have svært ved at stole på den anden. Et negativt filter aktiveres ofte her, og meget af det som partneren siger, kan tolkes negativt. Ved dette stadie kan man selv arbejde med de negative automatiske tanker, fx han/hun er ligeglad med mig, der opstår om ens partner, og forsøge at finde ud af, hvor de stammer fra, får øje på ting ved ens partner, der tyder på det modsatte og styrke mere støttende tanker. Det kan fx være: Fordi han/hun opfører sig på en anden måde, end jeg gerne vil have, betyder det ikke, at hun/han er ligeglad med mig. Dette niveau er, i forhold til de to andre, noget man skal arbejde med alene.

Faresignal 4: Tilbagetrækning. 

Kan enten være direkte, hvor den ene ender med at storme eller gå fysisk, men det kan også være mere subtilt, hvor den ene ender med helt at give den anden ret. Ingen er delene bidrager til noget konstruktivt for det vil igen lidt ende med, at der bliver en taber eller vinder.

Ved dette stadie, kan man dog også trække sig tilbage på en måde, der gør, at den anden ikke føler sig afvist. Dette kan man gøre, ved at anerkende den andens følelse, men samtidig forklare, at man lige gerne vil have noget ro, inden man taler om det.

Lars: Okay… jeg kan mærke, at der noget, som frustrerer dig, og at det er vigtigt at få talt om. Men jeg føler ikke, at jeg er i stand til at snakke om det nu. Hvad siger du til, at snakke om det om to timer eller i morgen, så kan jeg lige få tænkt det igennem.

Sæt grænser i hverdagen og planlæg snakken 

Ovenstående eksempel viser, at det er vigtigt, at være enige om, hvornår man kan snakke om noget og ikke. Men ved at sætte tid af til det, får Bodil en følelse af, at Lars gerne vil snakke om det, samtidig med, at hun bliver nødt til at vente til, han er klar til det.  Det er nemlig vigtigt, at begge parter er nogenlunde forberedte til en svær snak om de udfordringer, man står i, hvad enten det er økonomi, familie, arbejde, sygdom eller lignende. Hvis der ikke er nogen grænser for, hvornår man taler om det svære, kan det være stressende og give en fornemmelse af, at man hele tiden skal være opmærksom. Det er vigtigt, at ens partner ikke bare bliver en, man læsser al det ‘negative’ og stressende af på.

Skab optimale rammer for den ’svære’ samtale 

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår vi engagerer os i en samtale om noget svært. Derfor kan det være vigtigt at lave nogle konkrete rammer for samtalen.

1. Tag kun et svært emne op ad gangen
2. Hvis det er muligt, så tag snakken, når der er nogenlunde ro på. Så forsøg fx at lade være med at tage snakken lige efter man har arbejdet eller været i gang i lang tid. Når vi har masser af adrenalin i kroppen, kan det være en stor udfordring, at være lyttende og anerkendende. 
3. Styrk følelsen af jer som et vi/fællesskab. At det er jer mod faresignalerne og de udfordringer, som alle par har. At det pres I måtte opleve, ofte ikke handler om jeres parforhold og at I gør noget forkert, men at der bare er mange udfordringer og forventninger til det moderne vestlige menneske og parforhold.
4. I kan godt anerkende hinandens følelser, selvom I er uenige. Vi kommer aldrig til at møde et menneske, hvor vi er 100 % enige om alting.
5. Hav også fokus på de steder, hvor I er enige og deler de samme værdier.
6. Gå på opdagelse og være nysgerrig på den andens følelser og oplevelser. Stil ikke-ledende spørgsmål, som: Kan du fortælle mig noget mere om det? Og hvad kan du have brug for?
7. Forsøg så vidt muligt altid at tage ud fra dig selv og dine følelser. Start derfor ikke med en kritik af din partner. ‘Når du gør sådan, så får det mig til at føle mig usikker, utryg, trist osv., frem for ‘du gør altid sådan…‘
8. Hav tålmodig og masser af medfølelse. Dette er IKKE et hurtigt fix. Det tager tid at aflære måder at kommunikere på og styrke mere tryghedsskabende kommunikationsmåder. Så acceptér, når I falder tilbage i de gamle mønstre og ros jer selv for, at I prøver og arbejder på sagen!

Jeg sender masser af medfølelse og varme til din/jeres proces. Du/I skal være velkomne til at skrive eller ringe til mig, hvis du/I vil have en psykolog/mentor til at følge op på jer og støtte dig/jer i jeres unikke proces.

De varmeste hilsener

Emilie, psykolog og stifter af FRIHED i SIND.