Skrevet d. 8-9-2017 09:11:06 af Jørn Hulgard - Coach, Mentaltræner, Mentor, Stressterapeut
Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en gevinst for alle. Det øger medarbejdernes trivsel og tryghed, styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og sikrer, at flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsaktive alder.
Internationale undersøgelser peger på, at de årlige samfundsøkonomiske omkostninger afledt af dårligt arbejdsmiljø herunder stress som den største faktor kan udgøre op imod 4 pct. af BNP, hvilket i dansk sammenhæng svarer til i størrelsesordenen 80 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om udgifter til sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab for virksomhederne og manglende skatteindtægter. Der er således et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø.
Der er utrolig mange tal i omløb, når omfanget af vores voksende stressproblemer skal gøres op. Men ét tal skræmmer især: At hver sjette dødsfald herhjemme nu er relateret til stress.
at hver dag er der 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed og depression.
- 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.
- 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress.
- 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress.
- 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress.
- Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
- Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser i Danmark
Arbejdsmiljøindsatsen har i et historisk perspektiv bidraget til et sundere arbejdsmiljø via øget fokus på forebyggelse og reduktion af en række alvorlige fysiske arbejdsmiljø problemer. Sideløbende er der dog kommet nye udfordringer til som følge af ny teknologi, nye arbejdsprocesser og nye indsigter i sammenhænge mellem sygdomme og arbejdsmiljøpåvirkninger.
Bestræbelserne har dog ikke i tilstrækkeligt omfang bidraget til at reducere de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer. Der er således fortsat for rigtig mange mennesker, der bliver psykisk eller fysisk overlastede eller udsættes for arbejdsulykker og erhvervssygdomme især stress, når de går på arbejde.
Besparelser, målstyring, optimeringer, konstante forandringer og omorganiseringer, som - hvis de kombineres med bla. dårlig ledelse - tvinger danske lønmodtagere mentalt i knæ.
Dét snarere end hvor mange sygemeldinger, stress er årsag til, og hvor mange milliarder mental nedslidning af lønmodtagerne koster statskassen som skal være vores begrundelse for at stoppe op og gennemgribende ændre den måde, vi har fået indrettet samfundet og arbejdsmarkedet på. Det kan ikke være meningen at man i sidste ende skal dø af sit arbejde,
Analysen påpeger om de stadig mere opskruede produktions- og effektivitetskrav, medarbejderne er udsat for, og hvordan det til sidst bliver umuligt for dem at gøre noget ved det, der kræves af dem.
Forklaringen på, at stresstruede prøver at følge med, findes dels i, at man mister overblikket og bliver dårligere til at træffe gode beslutninger, når stressen indfinder sig og får mængden af kortisol i kroppen til at stige. Netop kortisol er skurken ved stress, fordi det er det hormon, der på langt sigt skader mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel. Det hele bliver diffust og ukontrollerbart. Usikkerheden breder sig, man føler ikke man slår til, usikker på hvad arbejdsopgaverne er, hvilket sigte de har og hvad der forventes af dig. Man bliver hurtig udmattet, irriteret, vred og man får ikke søvn nok.
Alt i alt kommer vi ind i en dårlig spiral. Det er heldigvis aldrig forsent, at være opmærksom på hvor virksomheden kan iværksætte forbedringer i arbejdsmiljøet. Bland andet ved at være åben omkring stress problematikken og have et stress beredskab.