Den uønskede gave i ensomheden

Der er gået længe nu, tiden med restriktioner og mangel på fællesskab har tæret på de fleste. De gamle spøgelser dukker frem af mørket. Som en uønsket gave, der kunne blive pakket ud fordi du har tiden og roen til det.

Men netop tiden og roen gør at dette spøgelse vokser sig så stort. Det fylder næsten det hele, din stue og dit soveværelse. Du lufter ud, men det hægter sig fast i gardinerne. Det du troede du var mere eller mindre igennem, det der var lagt bag dig og som du havde styr på lurer nu bag hver anden tanke og med sine omklamrende kolde og klamme hænder nærmer det sig din hals.

Måske er det alenetiden, der får dig til at glemme hvad du kan og hvad du betyder? For du er ladt alene med de gamle fortællinger om, at du ikke gør nogen gavn, og uden andres milde blik og nærvær er dine tanker som gribbe over et visnende selvværd.

Måske er det indelukketheden, der minder om det følelsesfængsel du befandt dig i engang? Dengang hvor du ikke fik skubbet væk, sagt tydeligt fra eller hentet hjælp i tide. Så nu kravler væggene tættere på og du leder efter udveje og luft.

Måske er det tosomheden der giver dig pip, og de ellers tolerable småirritationer mellem jer, bliver til landminer du prøver at liste udenom, forgæves.

Uvisheden omkring hvornår alt dette reelt kan få en ende, er ved at drive dig til vanvid og du vil helst sparke den uønskede gave til Sibirien. Men der ligger den så. Inde i spøgelsets flyvske mørke.

Gaven du ikke ved om du vil åbne, kan du nærme dig stille og roligt. Skynd dig ikke. Bemærk hvordan det er bare at kigge på den på afstand. Sker der noget ved at løsne båndet? Giv dig tid.

Måske får du allerede nu en idé om hvad der kunne ligge indeni. Noget til og om dig, som du vil blive glad for. Ah, mon dog, tænker du og tager et skridt væk. Næste dag linder du lidt på låget. Mærk om det er ok.

Når du endelig tager dig mod til at kigge rigtigt efter, så prøv alligevel om du kan tage nogen med. Det er vigtigt det her. Lån det milde blik fra en kær person, eller fra én du har tillid til kan hjælpe dig med at se. Det kan du godt, selvom du er alene. For du er ikke alene.

Skal jeg hjælpe dig med at finde ud af hvad gaven er?

Kærlig hilsen Sasja