Skrevet d. 16-1-2018 23:42:11 af Annelise Lindum - Traumeterapeut, Psykoterapeut MPF, Kropspsykoterapeut, Parterapeut
Om Skam.
Skammens
fængsel er det rum, der afskærer os fra lyset i os selv, og som gør det svært
at finde vej i livet, fordi vi har mistet vores selvfølelse. Skammen opstår,
når vi ikke bliver set og spejlet som den vi er af vores forældre og andre, og når
vi bliver behandlet forkert og afvist. Det er en tilstand hvor vi nemt farer
vild, fordi skammen ofte fratager os evnen til at udtrykke os, forsvare os og
sige fra. Skammen undertrykker og dækker over andre følelser som vrede, smerte,
sorg og glæde, vi overvældes af angst og frygter at være ærlige og være den vi
er i vores essens.
Vi kommer til at leve med en usynlig mur omkring os, et slør, som hæmmer vores
livsudfoldelse på grund af en indgroet selvfølelse af forkerthed og ikke god
nok tilstand.
Jo tidligere og mere vedholdent i livet vi rammes af skammen, jo sværere er det
at finde tilbage til os selv, især fordi skam ofte forbliver uerkendt og
fortrængt.
Til gengæld vokser et tiltagende indre pres, og vi fyldes af en ubehagelig
følelse af ikke at slå til på grund af almene menneskelige begrænsninger, som
nemt overvælder os, når der er mange lag af forkerthed og magtesløshed. Angsten
vokser jo mere vi mister forbindelsen til vores indre lys, lyset som vi alle
bærer i os, i vores essens.
Derfor er vejen tilbage til os selv, netop at mærke, føle, se og erkende lyset,
på trods af begrænsninger og de mørke afkroge i vores indre, som vi alle har.
Vi er alle mennesker med hver vores begrænsninger, og vi kan hvad vi kan og
behøver ikke at kunne klare alt, for at være gode nok og elskværdige.
Ved massiv skamfølelse, lærer vi at yde og præstere ud over alle grænser og
begrænsninger – og at holde ud som en form for overlevelsesstrategi. For vi
tror det er forkert at have begrænsninger. Eller det er farligt og forkert at
udtrykke de sande følelser af vrede, sorg og smerte, de følelser som hjælper
til at lyset igen kan få plads og fylde i vore hjerter.
Mærk lyset, lad det lyse op i de
skjulte rum i dig. Lyset hjælper dig til at være med vreden, smerten og sorgen
over, at nogen afviste dig, som den, du er med det alt sammen og gjorde dig
forkert i deres billede. Det er og var ikke din skyld og ikke din skam. De andre
havde deres begrænsninger i at se lyset i dig og afviste det på grund af deres
angst og uvidenhed om lysets betydning.
Der var og er også en del ondskab med i denne tilintetgørelse og overgreb i at
smadre lyset i det indre lille barn. Ondskab findes i mennesker og i livet. Det
ser og hører vi hver dag i medierne.
Hjælpen er at føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse som en
bekræftelse på kærligheden.
Hvis det lykkes at komme til stede i det nuværende øjeblik er der nemlig ingen
forkerthed eller skam. Berørtheden ved at føle sig set, rummet og bekræftet
bringer kærlighed ind i det fælles rum.
4. jan 2018