Skrevet d. 22-1-2016 18:19:38 af Ann Hansen - Psykolog
Eller endda måske nogle gange følt dig forkert? Vi kan alle
sammen opleve en gang imellem at føle os anderledes end andre. Det er en meget
normal følelse at have ind imellem. Især hvis vi har været ude blandt en masse
andre mennesker, fordi så kan man ikke helt undgå at opdage alle
forskellighederne vi naturligt har som de personer, vi nu engang er, med hver
vores baggrund, personlighed og interesser.
Men nogle mennesker føler sig grundlæggende anderledes, meget af tiden, og det
kan være en utrolig drænende følelse at gå rundt med, fordi man kan komme til
at føle sig alene eller ensom, hvilket kan være ret ubehageligt i længere tid
af gangen. Der er også forskellige måder at være anderledes på helt reelt. Hvis
man f.eks. er en del af minoriteter, subkulturer eller har en livsstil, der
ikke følger den de fleste mennesker har, så kan der værre endnu større risiko
for at føle sig anderledes, uden for eller forkert og ensom. De mennesker vi
omgås, og den hverdag vi har, skaber en masse forventninger til hvordan vi ”burde”
være, og hvad vi ”burde” gøre, og også tit hvordan vi ”burde” leve vores liv.
Men det er bare ikke os alle sammen, der passer ind i den meget snævre kasse.
Det er lidt som at forsøge at presse en firkant igennem et trekantet hul. Det
kan ikke lade sig gøre, med mindre man sliber rigtig meget af hjørnerne – og hvem
ville man så være, hvis man fik sine kanter og hjørner slæbet væk? Mange prøver
dog alligevel på at passe ind i kassen, også fordi man igennem sit liv måske
har fået fortalt, at det bare er sådan livet er, og det må man bare acceptere. Desværre
medfører det ofte at ens humør bliver sænket, man får måske symptomer på
depression eller angst, eller går ned med stress fordi man kæmper for længe.
Men sådan behøver livet ikke at være! Man må gerne leve sit liv uden for
kassen, også selvom folk og samfund prøver på at presse en tilbage i kassen.
Jeg har her prøvet at samle de 5 bedste råd til hvordan man lever et liv uden
for kassen, og samtidig arbejder med følelsen af at være anderledes eller føle
sig forkert.
1 1) Accepter at følelsen er der, og forsøg ikke at skubbe den væk. Hvis man siger til sin hjerne, at den ikke må tænke på noget bestemt, så gør den nemlig det stikmodsatte. Lad den være der, og brug den i stedet til at guide dig mod de ting du i virkeligheden har lyst til.
2) Stol på at når der er noget, du har lyst til, så er det fordi det er vigtigt for dig. Derfor er det en god ide at opprioritere de ting. Vent ikke med dem til et senere tidspunkt, fordi så går du nogle gange glip af dem.
3 3) Hvis du har lyst til noget, og du på samme tid
begynder at tænke noget i retningen af: ”Nej, jeg burde hellere….”, så skal du
vide, at det sandsynligvis ikke kommer fra dig af. Det kommer fra dine forældre,
tidligere forhold, venner, normer, samfundets forventninger mm. og de prøver på
at presse dig ind i en kasse, hvor du ikke hører hjemme. Derfor skal du prøve
at høre efter og handle mere på ”jeg har lyst til”-tankerne. Og måske forsøge
at handle lidt mindre på ”burde”-tankerne.
4) Vær stolt af at du ER anderledes. Den slags
skaber nemlig udvikling og mere rummelighed i samfundet, hvis du står ved den,
du er og de behov og interesser, du har. Åbenhed og ærlighed kan også aflive
nogle fordomme. Opsøg de mennesker, som forstår dig, hvor du ikke behøver at
forklare eller forsvare dig selv eller dine interesser og valg. Omgiv dig med
ting, der minder dig om, at der er andre som dig. Find de steder og oplevelser,
som får dig til at føle dig glad og hjemme.
5) Sig fra når du bliver mødt med manglende forståelse,
nedladende kommentarer, eller fordomme og forkerte antagelser. Du kan også
prøve at blive nysgerrig og stille undrende spørgsmål til den, der kommenterede
noget på en negativ måde. De mener det ofte ikke så negativt som det kan lyde, men
ikke desto mindre er det vigtigt, så de fremover kan behandle dig med mere
respekt og accept, så du ikke skal føle dig gjort forkert.