Skrevet d. 8-11-2014 15:38:20 af Helle Sommer - Psykoterapeut, Traumeterapeut
Hvorfor pokker er det så svært, for rigtig mange, at se det selv?
Det sker så ofte når jeg arbejder med mennesker, at de oplever stor modstand / ubehag ved at se deres egen unikke skønhed. Det går meget lettere, når de skal fortælle hvor dejlige andre mennesker er. Eller når de takker mig, for det arbejde vi laver i terapien. Så snart jeg inviterer dem med ind i anerkendelsen, bliver det svært.
Min erfaring peger på flere ting, der gør det svært for os:
Hvad nu hvis vi bliver enige om at ændre på det nu?
Hvad nu hvis vi definerer succes som "venlighed mod"/ "accept af" os selv og andre. Som det at opnå en indre tilfredshed, en indre ro. Vi kunne aftale, at det fra nu af er helt ok at være tilfreds. Det er ok at sige, "jeg er glad for mit job" "jeg er glad for min tilværelse" "jeg er glad for at være mig".
Det betyder jo ikke, at vi ikke kan forandre og udvikle vores tilværelse. Lede efter et nyt job, eller bygge vores drømmehus. Det betyder bare, at vi kan være gladere på rejsen, og at vi kan gøre det vi gerne vil, for vores egen skyld.
Tro mig når jeg siger, "vi indeholder alle det hele / godt som skidt"
Vi kender alle til at gå rundt og tro, at "de andre" er skønnere, gladere, smukkere, bedre forældre, bedre til at få trænet og være sunde, bedre til at nå drømmene. Bedre til at være i livet.
Noget af det som vi alle indeholder, alene fordi at vi er mennesker, bruger vi rigtig meget energi på at skjule. Det er en ærgerlig misforståelse, netop fordi at vi alle indeholder det samme:
Vrede, sorg, frygt, skuffelse, jalousi, destruktive tanker, tristhed, usikkerhed, utilstrækkelighed, udmattelse, magtesløshed, bitterhed, misundelse.
Noget har fået os til at tro, at vi ikke er gode nok, når vi indeholder alt dette "forbudte"
Dette understøttes samtidig, af mediernes fremvisning af mennesker som udstråler konstant overskud og lykke. Husk at mediernes fremstilling, blot er et tilrettet glansbillede hvor du kun ser overfladen, ikke alt det der ligger neden under. Fortravlede hverdage med glemte aftaler, Roede skuffer, bunker af vasketøj. Dårlig samvittighed, næret af tanker om alt det vi burde gøre eller være. Tårer der løber af bekymring og usikkerhed.
Kære du, stop op - stå af karrusellen, hils på din nye bedste ven
Stop op. Træk vejret helt ned i maven, øv dig i at acceptere dig selv, som du er lige nu. Se dig selv i spejlet og hils venligt på dig selv. Se godt og se dybt, hils på din nye bedste ven, en ven for livet.
Det handler ikke om, hvad du kan eller ikke kan, hvad du gør eller siger. Din unikke skønhed er så meget større end det, og ligger der bag ved det hele og stråler.
Se dybere, se oftere, se nye steder hen og opdag alt det skønne du er.
Kærlige hilsner Helle