Skrevet d. 8-10-2017 15:16:45 af Frank Knudsen - Coach, Mentor, Kropsterapeut
Dagens blog handler om vores
trykknapper. Om hvor irriterende andre omkring os virkelig kan føles. Det
handler også om, hvordan andre simpelthen kan fucke vores drømme op… Og så en lille personlig hemmelighed
til sidst i indlægget. God fornøjelse :)
Måske I også kender følelsen –
hvordan nogle bare kan få os op i det røde felt! DET er SÅ irriterende. Og DE
er så irriterende.
De trykker virkelig på vores knapper. ”Han ved lige, hvilke knapper
han skal trykke på…” høres med jævne mellemrum på jobbet, i kantinen, i hallen,
i køen. Kender vi ikke alle kollegaen, der gør noget, vi ikke synes er i orden?
Som fylder og forurener vores hjerne – og som nærmest kan hidse os op, når vi
fortæller det hjemme?
Det er nemt og trygt at give
andre skylden – og mange af os er gode til det. Lidt provokerende sagt er der
ikke nogen, der kan gå dig på – medmindre du lader dem gå dig på. Vi lægger selv
vores trykknapper ud, så andre kan trykke på dem.
Vi
må trække stikket hjem her, hive vores personlige ansvar hjem.
Hvem kender ikke følelsen, ”hvad f….. bilder hun sig ind,
det kan hun da ikke skrive.” Trykknapperne bliver aktiveret, man kommer i modstand,
og det negative overtager.
Oftest får jeg den følelse pga.
2 ting. Enten fordi:
1) indholdet inderst inde rammer
noget, som er rigtigt. Men det er svært for mig at kigge indad og se udover min
stolthed.
Eller
2) jeg simpelthen ikke står nok ved
mig selv, ligger mine trykknapper ud, giver andre skylden og fralægger mig mit
eget ansvar for tingene.
Vi må flytte fokus, flytte os
mentalt, blive opmærksom på, hvor mange trykknapper vi lægger ud til folk omkring
os. Have bevidsthed om hvornår ”de andre” forurener vores sind – og hvornår vi
lader dem forurene vores sind.
Vi bestemmer selv.
Oftest i arbejdet med klienter
kommer netop ”de andre” op på mit flipboard, som værende ting, der fylder
rigtig meget. Sammenligninger, hvad de tænker om mig, det jeg gør, siger osv.
Og guderne skal vide, at jeg i høj grad har haft ”de andre” med i mange af mine
overvejelser, handlinger, drømme mm. Netop derfor er jeg så passioneret
omkring, at vi ikke lader andre forurene vores sind og mind-set. At vi netop
ikke tillader dem at fucke vores drømme og mål i livet op.
Vi
må lade vores drømme og mål stå knivskarpt i vores mind-set, have fokus på dem,
så det giver sug i maven og gåsehud på armene, boost af energi og stille os
selv spørgsmålet: Hvad er vigtigst – at forfølge mine drømme og handle på mine
mål eller lade mig bremse af, hvad jeg tror, andre vil tænke. For helt ærligt,
hvor sikker er du på, hvad andre tænker? Lige så snart fokus hopper over på ”de
andre”, og hvad de tænker, tillader vi dem også at trykke på vores knapper, og
vi flytter os fra det, der er vigtigst for os, nemlig os selv og vores drøm.
Vi
ved, vi bliver dømt derude. Af alle. Hele tiden. Så hvorfor bruge unødig energi
på det, når den kan bruges på din drøm?
Hvad er din drøm? Hvad
ville det give dig at gå efter den?
Nå
ja, min hemmelighed. Om det er simpelt, ja – om det er nemt, nej! Undervejs
tænkte jeg om nogen, egentlig ville synes, det her var interessant. U P S !!
Tilbage på sporet, finde fokus, for ved du hvad? Det rager mig – for det kommer
fra hjertet, og jeg jagter en drøm J
Gå ud og jagt din - parker ”de andres dom”.
/Frank Knudsen
Coach
Frank Knudsen
Coach, Mentor, Kropsterapeut
Vil du gerne i mål? Men mangler mod til at handle og styrke til at realisere? Ønsker du nye perspektiver til at overvinde frygt og forhindringer?
Vis min profil