Vi knokler på rulletrappen i modsat retning...

Vi har skabt en højhastighedsnation der speeder tilværelsen op, så pusten tabes. Det moderne samfund er styret af vækst, vækst og atter vækst. Tendensen er, at mange mennesker oplever tilværelsen som om de går op ad rulletrappen i den forkerte retning. Der er kamp om de bedste stillinger. De bedste uddannelser. Prestige. Forbrugsgoder. Den bedste familie og den bedste partner. Er man ikke tilstrækkelig veltrænet, ser man ikke godt nok ud, er man ikke interessant, underholdende og har viden, ja, så kan man frygte at ens netværk holder op med at ringe. Hastigheden er høj, og alt effektueres. Mange mennesker føler hele tiden at måtte tilpasse sig, i ren og skær frygt for at gå tabt. Det bliver vi syge af. Så enkelt er det.

Og jo, konkurrencen er med til at gøre vort samfund klogere og rigere… MEN LANGT FRA MERE LYKKELIGT!

Det er jo vanvittigt, at dem med små børn på armen, er den mest eftertragtede arbejdskraft – og nogle af dem som arbejder mest. På arbejdet skal vi præstere mere end i går, og tager du en pause, blive du overhalet. Teknologien skulle vinde os mere tid. I stedet ligner det, at vi er blevet slaver af dens mange muligheder. Det er hamrende svært at undslippe sig accelerationen, og frustrerende at politikerne folder deres hænder og beder om mere vækst og konkurrence.

Det er trist og skræmmende, at mange forældre er nødsaget til at sende deres børn af sted på Panodil. Ingen børn har fortjent dette. Alle forældre elsker deres børn, og vil det bedste. Og mon ikke det skær i hjertet, når man griber til denne mulighed, af frygt for at miste sit job. Hvem vinder her? Absolut ingen. Når vi handler ud fra frygt, skaber vi blot mere frygt. Det er den onde cirkel, og det er jo indlysende at glæden og lykken går tabt.

Danmark slår desværre alle nordiske rekorder. Danske børn tilbringer i gennemsnit 7,5 timer om dagen i daginstitutioner, og hvert 7. barn ni timer, eller mere - ifølge tal fra Børnerådet. I Sverige holder man børnene hjemme til de er mindst et år. I Sverige har et forældrepar tilsammen 120 dag pr. år til brug ved barn syg, indtil barnet er fyldt 12 år. Når svenske forældre er hjemme med barn syg, får de udbetalt 80% af deres løn af forsikringskassen. Svenske forældre har også ret til deltid i nuværende stilling, hvis de ønsker det.

Måske vi kan lære heraf?

Hvis vi skal ud af dette accelerationsvanvid, så er vi nødsaget til at sætte farten ned – og alle har vi et ansvar. Hver og en. Danske børnefamilier har brug for en familiepolitik, som tilgodeser de dybere behov. Det nytter jo ikke at bede om mere vækst, når nervesystemet allerede er belastet. Vi må tage os nogle pause, for det er i pauserne at roen, nærværet, glæden, kærligheden og lykken indfinder sig. Det kan godt være du bliver overhalet, men tro mig, DINE PAUSER kommer dig til gode. Handlinger som udgår fra hjertet ender altid godt. Altid. Handlinger som udgår fra frygtens sorte univers ender altid blindt. Altid. Valget burde være enkelt. Alle har ret til pauser. Alle har ret til at mærke sig selv og sine kære. Gør krav på det!