Trænger du til ferie efter din ferie???

Skrevet d. 3-8-2017 14:44:20 af Jeanette Søm Munk - Psykoterapeut, Gestaltterapeut



For mange er sommerferien sikkert forbi, og mange er tilbage på jobbet igen.



Fik du i bogstaveligste forstand holdt ferie?


Ja, vil nogle svare, ”jeg havde fri fra mit job.”


Fik du tid til at ”lade batteriet op”? Fik koblet fra?


Havde I arrangeret mange aktiviteter, måske så mange, at du egenligt blev udmattet?



Måske har du oplevet dilemmaer i ferien, selvom du har holdt ferie sammen med din familie, som du jo kender.


Fik du brugt din ferie på noget, som betyder meget for dig?


For nogle kan det være krævende at skulle tilbringe så meget tid sammen med sin familie.


Nogle har måske måtte indgå kompromis op til flere gange dagligt.


Det kan være nødvendigt at indgå kompromis, især når man er i selskab med andre. Nogle gange kan det dog blive for meget. Så meget at man overskrider egne grænser og værdier. Ja, man oversamarbejder. Man føler, at man mister ”grebet i sig selv”.


Nogle føler, at det næsten er som at komme på ferie, når de vender tilbage til hverdagen igen.


Nogle kan have udfordringer med at stå fast som den, de er.


Nogle føler, der ikke har været ordentligt ”plads” til den, de er.


Kan du nikke genkendende til nogle af ovenstående punkter , men har svært ved at få ændret situationen, så kan jeg i samarbejde med dig, via samtaleterapi, hjælpe dig med at få ændret nogle af mønstrerne.


Sammen med dig vil jeg være nysgerrig på, hvordan netop du synes, din ferie forløb. Jeg vil møde dig der, hvor du er lige nu, med en undren og respekt for den person, du er.










Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.