Forsvarsmekanismer

Skrevet d. 12-10-2017 16:15:28 af Jeanette Søm Munk - Psykoterapeut, Gestaltterapeut

Vi har alle levet et liv på godt og ondt. Arv og miljø har betydning for vores historie, og for dem, vi er i dag. Netop din historie, det, du har oplevet i dine første barndomsår, har formet den person, du er i dag.

Jeg vil rigtig gerne høre din historie. Sammen med dig er jeg imødekommende, nysgerrig og undrende. Sammen med dig vil jeg undersøge:

Hvilke livsfaktorer har præget din barndom?

Hvilke livsfaktorer har præget din ungdom?

Hvordan har du beskyttet dig mod nogle af livets mere barske sider?

Hvilke forsvar har du sat op, helt ubevidst, for at overleve?

Meget tidligt i livet har vi tillært os nogle forsvarsmekanismer mod livets mere rå sider. Det var nødvendigt for os for at kunne overleve. Som ung og voksen er det ofte sådan, at disse mekanismer ikke altid er så sunde for os mere. Man kan sige, at de nogle gange skader mere, end de gavner en.

De kan eksempelvis stoppe en med at få udlevet den eller de drømme, man har.

Det kan være, du undgår bestemte situationer eller handlinger af frygt for, at noget kan gå galt.

Der findes forskellige forsvarsmekanismer. Vi har alle en, som vi benytter os primært af. Derudover kan vi sagtens praktisere dele af de andre.

Nedenfor vil jeg beskrive hvordan nogle forsvarsmekanismer kan komme til udtryk.

Man er bange for at miste relationer, venner eller kærester

Man får det ubehageligt når der opstår konflikter.

Man har svært ved at mærke egne behov, og let ved at mærke andres.

Man overlader ansvaret til andre, frem for at tage det selv.

Man drejer fokus væk fra sig selv og spørger i stedet ind til andre.

Man undertrykker en følelse og lægger den over i en anden. Man fortæller andre, hvad de føler her og nu, selvom det er en selv, der sidder med den aktuelle følelse. "Jeg kan høre, du er vred".

Nogle siger ofte "man" og "vi" fremfor "jeg".

Man bebrejder ofte sig selv.

Nogle er høflig og tilbageholdende.

Man har et uroligt kropssprog.

Nogle udskyder egne behov.

Man har ofte hovedpine, som kan udvikle sig til migræne, nakke-og rygsmerter samt maveonde.

Nogle vender negative følelser mod sig selv i stedet for mod den, de er vred på.

Når nogen fortæller, hvordan de oplever en person, bliver det modtaget helt ukritisk. De får ikke "fordøjet" det, vendt og drejet det, hvilket medfører, at de får svært ved at sætte grænser, tage stilling til ting, og kommer ikke ud med deres vrede.

Man har svært ved at indgå i dyb kontakt til sine relationer.

Nogle holder gerne folk lidt på afstand af sig selv.

Nogen foretrækker smalltalk frem for en dybere samtale, der eventuelt kunne handle om dem selv.

Nogle er den, der holder de andres lattermuskler i gang, i skolen eller på jobbet, ved altid at lave sjov.

Man taler ofte om andre fremfor sig selv.

Man undgår at lytte til andre

Nogle undgår at ændre sig.

Man isolerer sig.

Nogle skaber ofte konflikter og magtkampe.

Nogle kan måske nikke genkendende til en eller flere af de nævnte forsvarsmekanismer og har måske lyst til at få kigget nærmere på deres egne.

Jeg kan hjælpe ved at være nysgerrig, undrende og imødekommende.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.