Skrevet d. 1-11-2017 13:22:49 af Jeanette Søm Munk - Psykoterapeut, Gestaltterapeut
Jeg skal her i november på et seminar
om tilknytning.
På dette seminar vil jeg få en læring i,
hvordan jeg kan blive endnu bedre til at spotte, hvilke
tilknytningsmønster mine klienter anvender.
Det er nemlig ikke lige meget, hvordan de første år af vores liv er foregået med de personer, der har været tæt på os. De mennesker, der har givet os omsorg eller måske mangel på samme.
Hvilken form for kontakt har der været med de omsorgspersoner, der har været mere eller mindre tilgængelige hos dig?
Den måde, hvorpå vi knytter og forholder os til andre personer, fra vi bliver født, har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker videre i livet. Og dette er afhængigt af de livsomstændigheder, vi var udsat for under vores første leveår.
Ofte knytter vi som voksne os til andre mennesker på samme måde, som da vi var børn.
Som voksen kan nogle af disse mønstre være knap så sunde. Det kan forhindre os i at få gode og ligeværdige venskaber samt sunde parforhold.
Nu vil jeg give nogle eksempler, der viser, hvordan forskellige former for tilknytning til andre mennesker kan vise sig, alt efter hvorledes de første år af vores liv har formet sig.
- Nogle har en indre stemme, som siger: ”Jeg kan klare mig selv – jeg har ikke brug for nogen.”
- Det kan være svært at opleve og udtrykke følelser.
- Man kan benægte egne behov og være afvisende overfor sin partners behov.
- Måske giver man op i forhold til mennesker, men relaterer sig i stedet til for eksempel dyr, naturen og spiritualitet.
- Nogle frygter at risikere at ønske noget eller længes efter noget, fordi det føles overvældende sårbart.
- Andres indre stemme siger: ”Jeg må hele tiden undersøge, om de vil mig eller de vil afvise mig.”
- Man længes efter nærhed og tryghed og er samtidigt bange for at miste den.
- Man har overfokus på en anden - eventuelt partneren eller et andet nærtstående menneske.
- Det føles nødvendigt at give for at få, og man føler, at andre ikke giver så meget igen.
- Man accepterer det, der er, fremfor at bede om det, man i virkeligheden ønsker.
- Hos nogen siger den indre stemme: ”Jeg kan ikke mærke noget – jeg går i stykker – jeg er forvirret.”
- Man kan opleve ekstreme humørsvingninger.
- Nogle sidder ofte fast i tilnærmelses-undgåelses-mønster i relationer.
- Man oplever en indre forvirring om, hvorvidt forbindelsen til andre mennesker er sikker, eller der er grund til flugt eller kamp.
- Nogen kan føle sig desorienteret eller splittet i relationer.
- På grund af de gamle traumer, de ubehagelige og voldsomme ting, man har oplevet tidligere i sit liv, kan man få en oplevelse af, at fortiden stadig er i nuet.
Måske kan du se dig selv i nogle af de nævnte mønstre, eller måske praktiserer du nogle helt andre.
Hos mig kan du få en dybere indsigt og forståelse for, hvorfor du handler som du gør, og få vendt mindre sunde mønstre til at få en bedre kontakt til dig selv og dermed også til dine medmennesker.
Bedste hilsner, Jeanette