Hvorfor har vi ikke psykologi i folkeskolen, på linje med matematik?

Begreberne selvfølelse, selvværd og selvtillid bruges ofte i flæng, som om det betød det samme. Det gør de ikke. Selvværd og selvtillid er af helt forskellig natur. De kan ikke sammenlignes og kan ikke træde i hinandens sted. Til gengæld hænger de alligevel sammen; hvis man har en sund selvfølelse, er selvtillid ikke noget problem. Dog er det modsatte slet ikke tilfældet. 

Når jeg her skiller det ad, er det fordi jeg kan se hvordan vort samfund vægter selvtillid frem for selvværd. Og det betaler vi dyrt for. Inden for de seneste 25 år har både forældre og pædagoger været meget opmærksomme på børns selvværd, og gør hver dag en stor indsats for at styrke det. Problemet med denne indsats er ofte, at man meget målbevidst søger at styrke barnets SELVTILLID, i tilfælde hvor deres manglende, eller lave selvfølelse, er det reelle problem. Ofte går det sådan, at indsatsen mislykkes med det resultat, at barnet står tilbage med endnu lavere selvfølelse. 

Når vi sigter at styrke selvtilliden, kommer vi til at have fokus på det vi kan. Det vi er gode og dygtige til. Det vi er dumme eller dårlige til - altså det vi kan eller ikke kan.

Konsekvensen bliver, at mennesket søger "at gøre alt det rigtige", for at føle sig god nok. Hvilket også betyder, at man fremadrettet bliver nødsaget til at søge anerkendelse og bekræftelse udefra, for at føle ro indvending. Det er hårdt arbejde.

MEN... selvværdet er grundtonen i vores psykologiske eksistens, så tænk hvis vi i det danske skolevæsen prioriterede psykologien som fundament, på linje med matematik og dansk. Det gør man faktisk i Norge. 

Vi skal have det ind fra barns ben... så, kom nu Danmark!!!