Hvem Er Hverdags Buddhaen?

Skrevet d. 20-6-2019 07:18:28 af Andreas Mouritzen - Psykolog, Mindfulness instruktør

Dette er min drøm! Det har det været i ganske mange år. Lige siden jeg var ret ung, har jeg altid fundet fred i østlig filosofi, hvor livet giver mening når resultatet er kærlighed. Det har altid ræsonneret med mig, da det var sole klart, at glæde var vigtigere end alt andet, faktisk kommer alt andet der fra.

Min drøm er, at alt hvad de mest glade og balancerede mennesker igennem historien, bliver oversat og gjort til allemandseje. Ofte tænker folk over Buddha og endda Jesus, og tænker at det enten ikke er relevant for dem, for man kan jo ikke være dem. De var dem og jeg er mig, der er gået nogle tusinde år, og man kan ikke bare være som dem.

Det tror jeg ikke på, jeg tror på, at dybden i dig er så smuk og så forunderlig, men også skrøbelig at den aldrig kommer til udtryk uden de rette omstændigheder. Den kan komme til udtryk i en bank eller som politiker, som kunstner eller skraldemand. Jeg siger her, at den er ikke afhængig af, hvad du laver, men at du er.

Jeg fandt på det her term 'Hverdags Buddha' for nogle år siden, og jeg elsker ideen om, at vi er ikke Buddha, og har ikke tænkt os at være det. Vi ved, at han har givet uendeligt meget til verden igennem hvem han var, og hvad han underviste, vi ved også, at han var dybt dybt lykkelig.

Nu hvor den måde, han levede på ikke passer til vores liv, hvordan tager vi så og bliver hverdagsversionen af Buddha, nu hvor alle har et ophøjet billede af ham og Jesus. Men hvis man lytter til deres ord, kan man høre igen og igen, at de var helt normale mennesker, der havde fundet ind til det sted i dem, hvor glæde og kærlighed var et biprodukt af deres eksistens.

Lige nu, tænk over hvad biproduktet af din eksistens er?

Hvis du ikke synes om det, eller ønsker mere, så overvej lige igen, hvad der skal være dit biprodukt. Og hvis kærlighed og glæde er et biprodukt, hvordan må det føles at være i live, når det er sandheden? Hvad skal der til for at kunne leve sådan?

Hverdags Buddhaen er måden at leve omsætte balancen og dybden fra de lykkeligste mennesker igennem historien og tage det med i sit eget liv. Du tror måske, at fordi du ikke mediterer 1 time eller mere om dagen, at Buddha o.l. ikke er relevant for dig. "Jeg kan jo ikke bare sidde stille hele tiden."

Det er der heller ingen grund til, men der er grund til at søge dybere ind i dig selv, også selvom du aldrig har gjort det særlig meget. Der er grund til at rydde op, og plante nye ting i ens have.

Bare fordi du ikke synes om at hive ukrudt op, betyder det ikke, at det ikke vokser. Du kan kigge den anden vej, du kan ryge en smøg for at glemme det, du kan endda drikke endnu en øl eller glas vin, faktisk kan du arbejde hele tiden etc. Der gror ukrudt hele tiden, uanset hvem du er, og positivitet er ikke nøglen! Hvis du ønsker mere glæde og kærlighed i dit liv, og jeg mener ikke den der form for kærlighed, hvor du siger du elsker en fordi det er du vant til, men inderst inde mærker du det ikke, og skræmmer dig.

Så er du nødt til at starte et sted, meditation er sjældent stedet at starte, og meditation er ofte ikke det folk tror det er, kort sagt, så er det ikke en handling men en tilstand.

Hverdags Buddhaen er ikke speciel, og jeg ved at det skræmmer rigtig mange mennesker, men sandheden er altså, at der intet specielt er ved at være speciel, ikke længere. Alle er så besat af at være noget specielt, at det er blevet normen. Hvis du er normal, altså helt normal, så er du efterhånden mere speciel. Det handler ikke om flashy tricks, men det handler om dig og hvem du er! Du bliver ikke til noget specielt, men du finder ud af, at du allerede er det, der var slet ikke brug for noget.

Det bliver ikke så meget det du siger, men lige så meget måden du går på, den måde du ser på verden, der giver til kende at du har fundet din sandhed. Dit liv bliver ikke fyldt med penge fordi du bliver en Hverdags Buddha, men der kommer mere rigdom!

Jeg håber dette inspirerer dig, til at begynde at lede lidt! Du er altid velkommen til at starte her, men det er ikke for alle. Det kræver en del af dig, jeg er ikke så blid som nogle håber på, men der er kærlighed nok!


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.