Skrevet d. 21-2-2017 00:18:13 af Beritt Bie Lillethorup - Kropspsykoterapeut
Jeg har rejst en del i Afrika og dér har jeg mødt mange mennesker, som er gode til at være til stede i nuet. Jeg har tit siddet og observeret og beundret dem for deres evne til at være fuldt ud til stede i det de er i. På sammen måde som jeg var fuldt ud til stede i at observere dem. Det giver sådan en dejlig følelse af ro og nærvær at være med det, der er lige nu og her.
Jeg har engang imellem talt med disse mennesker og spurgt ind til dem og delt min oplevelse af deres evne til at være til stede i nuet. Ofte har jeg hørt følgende respons.
“Jeg lever mig ind i det jeg laver for det er dér jeg er til stede og mærker livet fuldt ud”
“Jeg værdsætter og nyder livet så meget jeg kan – Jeg har det jo kun på lånt tid!”
Det er da at tage et valg om, at gerne ville leve og det er på trods af stor fattigdom hos mange af dem jeg har spurgt. Især den sidste sætning berører mig – Jeg finder den enorm smuk. Den både favner og accepterer livet og døden på én og samme tid. For hvad er livet uden døden om omvendt. Døden er en del af livet og dermed ej at forglemme.
Det kunne vi lære noget af i Vesten, hvor vi ofte lever et liv med fokus på det næste og det næste og det næste vi skal, i stedet for bare at stoppe op og være til stede i det som er lige nu og lige nu og lige nu ….
I Danmark har vi en kultur, hvor der i langt højere grad fokuseres på handling, profession og mål. Det kommer bl.a. til udtryk i mødet med hinanden, hvor vi tit spørger ind til profession og resultater som en målestok for at lære hinanden at kende. Men kender vi egentlig et andet menneske når vi ved hvad de laver?
Det ville være så meget mere interessant at lytte til og så meget nemmere at leve sig ind i det menneske man står overfor.
I Danmark har jeg ofte mødt mennesker der udtrykker ”Jeg har brug for nye udfordringer på arbejdet…”
Ved nærmere afdækning er det blevet tydeligt for mig, at behovet for flere udfordringer ofte udspringer af at kede sig, være utilfreds eller ikke føle sig i live.
Kan det virkeligt være rigtigt, at vi har brug for ydre stimuli for at føle os i live?
Skal vi virkelig med jævne mellemrum skubbes til af vores omgivelser og udfordres på vores handlekraft for, at vi kan mærke os selv?
Jeg finder det meget interessant og på sin vis også lidt trist fordi jeg mener, at vi mennesker er så meget mere end blot nogle marionetdukker, der skal følge den handlingsorienteret kultur nærmest som en kollektive psykose.
Vi risikerer nemlig i vores konstante søgen efter at opnå det ene mål efter det andet, at miste glæden ved processen frem til målet samt følelsen af sejr når vi opnår det. I stedet mister vi pusten og grebet om meningsfuldheden fordi vi ikke tager os tid til at mærke efter. Hvordan skal vi kunne vælge til og fra i livet og dække vores behov, hvis vi ikke har givet os tiden til at mærke på, hvad der føles rigtigt og meningsfuldt for os. Så hvis “Normal” i Danmark betyder at følge den kollektive psykose, ja så har jeg intet imod at være unormal.
Hver og én af os er et univers i os selv med masser af potentialer. Alligevel kigger vi langt i vores søgen efter udfordringer og anerkendelse. Jeg får her lyst til at dele det velkendte citat ”Man kan ikke se skoven for bare træer”. Træerne kan vi se og åbner vi for vores nysgerrighed kan vi også få øje på skoven, dens jordbund, rummet mellem træerne og himlen etc. Mange flere nuancer tages ind og et mere samlet billede tager form.
Der er altid mere at opleve og vi mennesker kan træne vores opmærksomhed til at sanse og føle flere nuancer i os selv som kan give os et bedre indblik i vores behov, ønsker og grænser. Vores krop er mulighedernes land og det er her vi finder svar som kan gøre os tilfredse i livet.
Jeg ser mig selv og mit indre univers og sammenspillet med verden omkring mig, som den største udfordring af dem alle. Det kræver vedvarende opmærksomhed og nysgerrighed, at få det indre univers og den ydre verden til at gå op i en højere enighed og når det sker så er livet smukt.
Vælger vi for en stund at stoppe op og opdage, hvor uendelige mange muligheder, der ligger i os hver især både sansemæssigt, emotionelt og mentalt, så vil behovet for at søge efter ydre udfordringer, på henholdsvis arbejde og andre steder, mindskes. Med et større kendskab til os selv, vores behov og grænser kan vi nå til en højere grad af Væren, nydelse og balance i os selv.
Vi kan stoppe op og nyde det, som sker lige Nu og Her og ikke bare tage toget videre i dets allerede forprintet ruteplan. På den måde kan en bedre balance opnås mellem det at være og gøre og større meningsfuldhed vil opleves fordi vi giver os tid til at mærke efter og vælge den rette vej for lige præcis os.
Dog er vanens magt stærk og den vil altid søge at tage over. Det er også nødvendigt når det handler om rutinepræget adfærd såsom at binde sko, børste tænder, spise etc. Det ville kræve en masse energi, hvis vi på ny skulle lære det hver evig eneste dag og vi ville ikke få udrettet meget andet.
Men hvorfor er det så svært bare at være i dét man er i og nyde sig selv som det smukke menneske man er?
Jeg møder ofte mennesker i terapien, som befinder sig i en konstant søgen efter noget andet og bedre. Dog ved de ofte sjældent, hvad det er de søger. Spørgsmålene hober sig op med undren om, hvad der mon er det rigtige valg, det rigtige at gøre etc. Det paradoksale ved dette er, at vi ofte ikke alene kan tænke os frem til, hvad der er det rigtige for os. En tanke alene mangler fundament i form af følelser og sansning. Der er en grund til, at vi taler om mavefornemmelser, det er fordi det ofte er i vores krop og mave vi får svar på, hvad der er rigtigt for os. ikke for alle andre men for os!
Uden vores fornemmelser for kroppen er vi tvunget til at hengive os vores rationelle tænkning, som ofte bygger på tidlig tillærte regler og rammer. Det vil være mangelfuldt da det ofte ikke er i overensstemmelse med de behov og grænser, man har lige nu og her og en indre konflikt kan opstå.
Når vi i stedet mærker det som er rigtigt for os er der balance mellem både sansninger, følelser og tanker og det er her meningsfuldheden kan gro og have sit liv. Du kender sikkert godt fornemmelsen af, at være tiltrukket af noget eller nogen men ikke helt kan sætte ord på hvorfor – det er bare en fornemmelse du har. Det er det, der kaldes en god mavefornemmelse.
Det er dine sanser, der fortæller dig det! Sanser og følelser sender signal til hjernen med information for evt. sult mm. og det gør dig i stand til at forholde dig til det på en rationel måde. Uden sanseinputs ville vi slet ikke være i live.
Så når du spørger dig selv om, hvad der er meningsfuldt for dig lige nu så finder du svaret ved at mærke efter. Det som er meningsfuldt for dig på et tidspunkt behøver dog ikke at være det på et andet. Kroppen har dets naturlige svingninger og skift, så gå med dit naturlige flow og mærk løbende efter – der er ingen konstanter, kun Nuet.
Hvad er meningsfuldt for dig lige nu?
God fornøjelse med at finde frem til det som er meningsfuldt for dig og glem nu ikke at tage din mave med på råd :-)
Beritt Hansen
Gestaltterapeut & Mindfulnessinstruktør