Hvad er stress?

Stress er kroppens naturlige måde at gøre os klar til en udfordring, som kræver lidt mere af os end normalt. Det er vores mest primitive del af hjernen, også kaldt krybdyrshjernen, hvor det autonome nervesystem (ANS) overtager styringen.

Det er i denne tilstand at hypothalamus udskiller stresshormoner som bl.a. Adrenalin og Kortisol for at skabe de bedste forudsætninger for at takle den givende situation. Denne reaktion sker ubevidst og den er dermed uden vores indflydelse. Den igangsættes på baggrund af det som oplevedes som en ”trussel" af personen.  

Det Autonome nervesystem regulerer de strukturer og organer som ikke er under viljens kontrol. Den styrer blandt andet:

Det autonome nervesystem er opdelt i to modsatvirkende undersystemer bestående af

Disse to systemer sørger for at opretholde den indre balance ved, at balancerer kroppens funktioner.

Stimuleres SNS på baggrund af en ”trussel” så aktiveres kroppens alarmberedskab som fremmer evnen til at reagere hurtigt og målrette med enten Kamp eller Flugt (SNS/Speederen).

Er ”truslen” derimod for stor til at overkomme eller forhindres man i at kæmpe eller flygte så reagerer man med Frys (PNS/Bremsen), hvor den ophobede kamp/flugt energi fastlåses i kroppen. Man pacificeres i sin handling.

Alarmberedskabet er altså en overlevelsesrespons. Den hjælper os til at overleve i situationer som ellers ville være for overvælgende for os at være i.

Forestil dig f.eks. at der kommer en løve som ser meget sulten ud. Her har du ikke tid til, at sætte dig ned og tænke situationen igennem for så risikerer du at blive spist. I en sådan situation skal du reagere hurtigt og det står det autonome nervesystem for ved at aktivere kamp, flugt eller frysresponsen for at sikre overlevelse. Stresshormoner frigives og blodkarene trækker sig sammen for at sende mere ilt til musklerne for at gøre dig klar til at kæmpe eller flygte.

Alarmberedskabets kendetegn:

 

Når man taler om stress taler man om to underkategorier. Den positive stress og den negative stress.

Den positive stress (SNS) opstår kortvarigt med et skud adrenalin, der gør os kampklar med skærpet fokus og parathed i forbindelse med den specifikke opgave man står overfor. Det kan f.eks. være i en af følgende situationer.

Efter hændelsen reguleres det autonome nervesystem og vejrtrækning, hjerterytme etc. reguleres til normal tilstand og balance. Dette sørger PNS for.

Kroppens er skabt til at kunne klare store belastninger men det er, at den efterfølgende får ro til at restituere/genopbygge sig og opnå indre balance igen.

Den negative stress (SNS) opstår hen over en længere periode, hvor adrenalin og stresshormonet kortisol ikke reduceres efter en specifik hændelse på samme måde som den gør ved positiv stress.

Der mange mennesker, der lever et liv, hvor de ikke finder tid til at tage en pause og restituere for et mærke ro og balance. Det medfører, at alarmberedskabet konstant er aktivt og den tilstand er kroppen ikke skabt til at være i.

Det tærer på kroppens ressourcer uden, at der tankes ny energi op. Det kan sidestilles med en bil, der skal bruge benzin for at kunne køre. På samme måde har kroppen brug for benzin og det får den via søvn, ro og hvile. Sker det ikke vil immunforsvaret med tiden svækkes og følgende symptomer kan opstå:

Vi er ikke skabt til at være i alarmberedskab i længere tid ad gangen. Overhører vi kroppens signaler så tager ANS over, hvilket indebærer, at den kognitive evne, herunder tænkning, hukommelse, planlægning etc. nedsættes da den ikke er afgørende for overlevelse.

Samtidig nedsættes iltproduktionen til kroppens organer. Den sendes videre til musklerne i stedet da  kamp, flugt og frys responsen er den primære funktion i ANS. Det medfører symptomer fra organerne som ændring i fordøjelsen, ændret hjerterytme, mavesmerter, tarmproblemer, ophobning af affaldsstoffer da udrensning ikke sker optimalt grundet manglende søvn etc.

Stresshormonet kortisol produceres ved vrede, frygt og for lidt søvn og er brugbart kortvarigt da det forbedrer immunforsvaret. Men produceres der for meget i for lang tid er kortisol et skadeligt hormon. Det svækker adrenalinproduktionen så man føler sig udmattet samtidig med, at man ikke kan finde ro.

Ved længere tids stress begynder kortisol, at nedbryde vores immunforsvar. Og ved langvarig påvirkning nedbryder hormonet et bestemt område i hjernen ved navn Hippocampus, der har med vores indlæring, hukommelse og koncentration at gøre. Hjernecellerne påvirkes i sådan en grad at hippocampus skrumper.

Derudover påvirker et højt Kortisolniveau din vægt da sukker og fedt fastholdes i kroppen som en reserve og det øger risikoen for hjertekar sygdomme.

Mange mennesker oplever alarmberedskabet/stress som et problem og en svaghed men stress er ikke vores fjende.  Stress er kroppens helt naturlige forsvarssystem, der beskytter os mod farer og den skal derfor forstås og ses som en ressourcer og ikke som en modstander. Uden stressresponsen havde vi nok ikke overlevet fortidens strabadser med barsk natur, stammekrige og farlige dyr, hvor faren for at blive angrebet var betydeligt højere end den er nu.

Derfor skal stressresponsen ses som en ressource, der sikrer vores overlevelse i farlige situationer.

Har man symptomer over længere tid så skal det ses som kroppens signal til vores bevidsthed om, at det er tid til en pause. Lytter man ikke til kroppens signaler så vil den overophedede organisme ”brænde samme” ved, at PNS tager over og det gør den ved at Bremse (PNS) Speederen (SNS). Det kan komme til udtryk i et kollaps, ildebefindende, svimmelhed, manglende energi etc. Det er kroppens måde at sikre din overlevelse og sørge for, at du ”tager” den pause du har brug for.

Negativ stress er altså et signal til dig om, at du har overskredet dine grænser alt for længe.

God fornøjelse med at dække dine behov.

Beritt Hansen, Psykoterapeut