Skrevet d. 2-10-2017 20:52:09 af Ann Hansen - Psykolog
Gør du det, der er vigtigt - eller snyder din hjerne dig med ting, der "haster"?
Mange af os gør bare de ting, der tilfældigt bliver
præsenteret for os i løbet af dagen. Når vores hjerne bliver præsenteret for
noget, så tror den helt automatisk, at det haster. Men hvis du stopper op og
tænker efter – virkelig tænker efter – haster det så rent faktisk?
Det er faktisk de færreste mennesker, der vågner om morgenen
med en klar fornemmelse for hvad der er vigtigt for dem i løbet af dagen, og
hvad de skal prioritere højest på listen for at have det godt. Mange drukner i huslige
pligter, arbejde, skole, lidt for mange aftaler i fritiden, og alt muligt ligegyldigt
bare fordi det ”plejer” man at gøre. Men det kan der heldigvis laves om på!
Du kan hjælpe dig selv til mere glæde og større livskvalitet
med tre simple trin!
1) 1) Find ud af hvilke ting, der er vigtige for dig! Hvad
gør dig glad? Hvad får du ny energi af? Hvad slapper du af med? Hvad gør dig
bedre tilpas?
2) 2) Afsæt tid i kalenderen til at gøre de ting! Nedprioriter
huslige pligter og alle de ting, du egentlig ikke rigtig gider i virkeligheden.
3) 3) Gør det!