Skrevet d. 11-1-2018 19:41:30 af Frank Knudsen - Coach, Mentor, Kropsterapeut
Hvad vil du egentlig? Jeg mener - er du helt skarp på dit mål?
Rigtig mange har brugt starten på det nye år til at kickstarte en ændring, der skal ske - og hvor er det fedt at følge.
Over 90 % falder desværre fra igen... Inden vi når februar.
Jeg vil gerne hjælpe dig og være med dig hele vejen, til du når dit mål. Her er et spørgsmål jeg vil give dig med på vejen, hvis du er ved at gå lidt i stå.
Mange af os ved hvad vi IKKE vil. Vi vil IKKE være overvægtige, IKKE være stresset, IKKE være single. IKKE være ... (sæt selv ind...)
Derfor er mit spørgsmål til dig - HVAD VIL DU SÅ? Hvad er din målstreg? Hvad går du benhårdt efter lige nu? Og spørg så hvorfor du gør det. Det er altafgørende for vores mind-set, vores måde at se og gribe tingene an på, at vi ved hvad vi styrer efter og hvorfor. Det har hjulpet mig helt utroligt, at være skarp på min drøm og hvorfor - er du skarp på din? Jeg er sikker på, at det vil hjælpe dig tættere på en målstreg, hvis du er.
/Frank Knudsen
Coach
Frank Knudsen
Coach, Mentor, Kropsterapeut
Vil du gerne i mål? Men mangler mod til at handle og styrke til at realisere? Ønsker du nye perspektiver til at overvinde frygt og forhindringer?
Vis min profil