Du er faktisk god nok præcis som du er!

Hvorfor pokker er det så svært, for rigtig mange, at se det selv?

Det sker meget når jeg arbejder med mennesker, at de oplever stor modstand / ubehag ved at se at de er gode nok som de er.  Det går meget lettere, når de skal rose andre mennesker. Eller når de takker mig, for det arbejde vi laver i terapien. Så snart jeg inviterer dem med ind i anerkendelsen, bliver det svært. 

Min erfaring peger på flere ting, der gør det svært for os:

• Vi roser hinanden i kraft af det vi kan, det vi gør, eller det vi siger.
• Vi vurderer ofte succes på det ydre, på det vi har opnået i form af job, uddannelse, bolig, rejser, skønhed / det at "se ud"
• Vi har for vane at tale mest om alt det vi ønsker os, det vi er utilfredse med, det vi "mangler".

Hvad nu hvis vi det er ok, at være tilfreds med det der er?

Vi kunne aftale, at det fra nu af er helt ok at være tilfreds. Det er ok at sige, "jeg er glad for mit job" "jeg er glad for min tilværelse" "jeg er glad for at være mig".

Det betyder jo ikke, at vi ikke kan forandre og udvikle vores tilværelse. Lede efter et nyt job, eller bygge vores drømmehus. Det betyder bare, at vi kan være gladere på rejsen, og at vi kan gøre det vi gerne vil, for vores egen skyld.

"Vi indeholder alle det hele / godt som skidt"

Vi kender alle til at gå rundt og tro, at "de andre" er skønnere, gladere, smukkere, bedre forældre, bedre til at få trænet og være sunde, bedre til at nå drømmene. Bedre til at være i livet.

Noget af det som vi alle indeholder, alene fordi at vi er mennesker, bruger vi rigtig meget energi på at skjule. Det er en ærgerlig misforståelse, netop fordi at vi alle indeholder det samme:
Vrede, sorg, frygt, skuffelse, jalousi, destruktive tanker, tristhed, usikkerhed, utilstrækkelighed, udmattelse, magtesløshed, bitterhed, misundelse.

Vi tror ikke at vi er gode nok, når vi indeholder alt dette "forbudte"

Dette understøttes samtidig, af mediernes fremvisning af mennesker som udstråler konstant overskud og lykke. Husk at mediernes fremstilling, blot er et tilrettet glansbillede hvor du kun ser overfladen, ikke alt det der ligger neden under. Fortravlede hverdage med glemte aftaler, Roede skuffer, bunker af vasketøj. Dårlig samvittighed, næret af tanker om alt det vi burde gøre eller være. Tårer der løber af bekymring og usikkerhed.

Stop op og hils på din nye bedste ven

Stop op. Øv dig i at acceptere dig selv, som du er lige nu. Se dig selv i spejlet og hils venligt på din nye bedste ven. Det handler ikke om, hvad du kan eller ikke kan, hvad du gør eller siger. Du er allrede fuldstændig som du skal være. Din unikke skønhed ligger der bag ved det hele og stråler.