Skrevet d. 4-1-2015 21:58:46 af Helle Sommer - Psykoterapeut, Traumeterapeut
Jeg afholder workshops af 2,5 time. Her kan du få værktøjer til *Prioritering af din dyrbare tid *Glade dage også med udfordringer *Hold dig fri af sure kommentarer *Forskellige, få bedre relationer *Grænser / ansvar, tager du for meget ansvar?
Min motivation bunder I, at vi ikke rigtig lærer noget om vores indre nogen steder. Der er meget basal viden, som er rigtig nyttigt. Det vil jeg gerne bidrage til at ændre på.
Alle workshops afholdes i Roskilde. Pris pr. hold kr. 350. Tilmelding via mail til helle.sommer@live.dk - Jeg glæder mig til at inspirere dig!
Din tid er dit liv - om prioriteringer
Hold nr. 0402 afholdes d. 4/2 kl. 17-19.30
På denne workshop får du værktøjer til prioritering af din tid. Din tid er vigtig og det du vælger at bruge den til kommer dit liv til at bestå af. Vi har så mange gøremål i dag, og flere får stres og mistrives. Hop med her og bliv bevidst om hvordan du bedre får prioriteret det som er meningsfyldt for dig. Det som du ønsker mere af I dit liv.
Glade dage - også med udfordringer
Hold nr. 1103 afholdes 11/3 kl. 17-19.30
På denne workshop får du værktøjer til at kunne nyde livet som det nu engang er. Vi støder alle på udfordringer i livet, lær hvordan du undgår at blive opslugt af dem. Hvordan du med balance kan opleve glæde og lyst selv i modgangs tider. Vi vil også se på kategorisering af det vi kalder modgang. Livet skal først og fremmest leves og i mindre grad løses.
Vælg selv dit humør - og bevar det
Hold nr. 0804 afholdes 8/4 kl. 17-19.30
På denne workshop får du værktøjer til, hvordan du går fri af de negative ord, og sure opstød du kan støde på i løbet af dagen. Når du bliver bevidst om, at du kan vælge at lade det ligge der hvor det kommer fra, holder du op med at lade andre bruge din energi. Du vælger selv dit humør, du vælger hvem der skal have lov til at påvirke det.
Vi er så forskellige - få bedre relationer
Hold nr. 0605 afholdes 6/5 kl. 17-19.30
Vi kender det alle, misforståelser, frustrationer og vrede i samvær med andre mennesker. På denne workshop går vi bag om menneskets struktur, og du lærer om egne og andres reaktioner. Du får en dybere forståelse af hvordan vi fungerer og af vores reaktionsmønstre. Du får også værktøjer til at kunne skabe en bedre kommunikation med andre. Derved kan du skabe bedre relationer, til de mennesker du har omkring dig.
Jeg kunne lige, jeg burde også - om grænser & ansvar
Hold nr. 0306 afholdes d. 3/6 kl. 17.19.30
Rigtig mange af os har tendens til at tage for meget ansvar. Vi kender godt den indre stemme "Jeg burde lige ordne / Jeg kunne også godt lige ..." På denne workshop lærer du at skelne mellem det ansvar der er dit og det der er andres. Derved kan du mere frit vælge, at tage mere ansvar når du synes at det er i orden. Der er stor forskel på, om det er noget du bevidst vælger eller om det er noget der foregår helt automatisk. Med bevidsthed kan du lade andres opgaver ligge hvor de hører til og prioriterer din egen indsats og energi. Vi vil også se på, hvad du egentlig siger nej til når du bruger ekstra tid på alle de andres opgaver.