Janet Keldsen - Psykolog

Janet Keldsen

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Samtaler på dansk eller engelsk Janet Keldsen - Psykolog

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE AKTIV OG MENTOR KAN IKKE KONTAKTES GENNEM GOMENTOR.

Velkommen. Jeg hedder Janet Keldsen
Jeg er autoriseret cand. psych. fra Københavns Universitet. Jeg er efteruddannet inden for forskellige terapeutiske retninger (psykodynamiske, kognitive, og narrative) hvilket betyder, at jeg kan trække på et bredt spektrum af behandlingsmetoder.

Jeg har mange års erfaring og mener at psykolog/klientrelationen er den afgørende faktor i et givende, terapeutisk forløb. Jeg tilbyder trygge og rolige rammer, hvor vi kan tale om de problemer, der har været årsagen til at du har søgt hjælp. Afdækning, erkendelse og håndtering af disse problemer er kernen i det terapeutiske forløb. 

For mig er det vigtigt, at du kan "klædes på" til at håndtere de problemer som præger dit liv.
Tabet af et arbejde, dit helbred, et menneske som du har holdt af, eller en følelse af at miste dig selv, når angst eller tristhed overskygger alt, er ofte årsagen til at vores hverdag ændres og vi har svært ved at komme videre. Samtaleterapi kan hjælpe dig til at trække på de ressourcer, du har og derved komme igennem en svær periode.


Børn og unge.
Børn og unge oplever også angst, tristhed og stress. Puberteten kan, for mange, være en vanskelig periode, hvor præstationsangst, identitetsforvirring og følelser af utilstrækkelighed gør livet svært. Oveni disse følelsesmæssige udfordringer er børn og unge ofte i situationer, som er ubehagelige og udenfor deres kontrol, f.eks forældrenes skilsmisse. De børn og unge, jeg har været i kontakt med både som skolepsykolog og som psykoterapeut for unge med socio-emotionelle problemer i et gruppeterapeutisk forløb, har lært mig, at de har behov for at blive hørt og gennem samtaler sætte ord på deres følelser hos en objektiv voksen, som de ved kan tåle at høre deres historie.

 



Jeg tilbyder individuelle samtaler til børn, unge og voksne samt parsamtaler – på dansk eller engelsk – på adressen, telefon eller online video 

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig. Tager jeg ikke telefonen, så læg gerne besked – jeg vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.


Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.