Skilles eller ej?

Skrevet d. 18-3-2019 09:48:33 af Vibeke Colstrup - Psykoterapeut, Sexolog, Parterapeut, Gestaltterapeut


Det gør ondt i hjertet når jeg bliver kontaktet af et par, hvor deres kærlighed ikke længere kan holde.
Særligt når parret har børn sammen, fordi det betyder at det er en hel familie som går i stykker.
Jeg bliver trist på hele familiens vegne, da jeg kender det fra mit eget liv.


Det er ikke kun de to voksne mennesker som er ramt, men også børnene og det kan have store konsekvenser for børnene at mor og far skilles.
Den opfattelse som børnene har af at mor og far hører sammen og altid vil være der går i stykker. Børnene oplever ofte en stor sorg og særligt hvis de voksne ikke formår at være voksne i en skilsmisse.Det betyder noget for børnene i forhold til tillid, relationer og tilknytning.


Kommunikation

En vigtig start før det kommer til skilsmisse er kommunikationen.
Det er ofte der at kæden springer af. Vi tror vi hører en ting hos den anden, og vi tror vi ved hvad den anden mener, og fortolker det den anden siger. I virkeligheden bliver det ofte til en fortolkning af hvad vi selv mener. Det kan blive til en overføring af ens eget til den anden, og så er misforståelsen der.
En måde at tale med hinanden på, kan være at tjekke om det den anden sagde var ment sådan og sådan. Det vil kunne være at gentage med at sige " Det jeg hørte dig sige...." eller " hvis jeg forstår dig rigtigt så...."
Det giver den anden muligheden for at rette eller anerkende at meningen af det sagte er forstået eller man kan forklare sig.
Kommunikationen kan godt føles lidt kunstig i starten, men når i finder ud af at det gør at i har færre misforståelser, så giver det mening at tale sammen på den måde.
En anden måde som er vigtig når i taler sammen er at tale i "jeg-sætninger". Hold dig hjemme ved dig selv. Konflikt er næsten dømt på forhånd hvis du begynder at "dutte", sige "du er også sådan og sådan...."
Igen bliver det en overføring af ens egen følelse til den anden. Ingen mennesker bryder sig om at skulle have lagt andres følelser over i sig. Derfor bliv ved dig selv, når du taler.



Blive sammen eller skilles?

Hvornår skal i blive sammen eller vælge at skilles? Det er et stort og svært spørgsmål.
Jeg oplever at når par henvender sig, kan jeg nogen gange næsten mærke eller høre på hvad den ene part siger at beslutningen er taget indeni men det at stå ved den, er det allersværeste.
Det har store konsekvenser at beslutte at lade sig skille, at opløse en familie.
Hvis i har kærlighed til hinanden begge to og føler jer tiltrukket af hinanden, så bliv sammen og gå i terapi.
Find ud af hvad der er problemet mellem jer, og mærk da efter om kærligheden stadig er stærk nok til at leve med det som er svært i jeres forhold, fordi det er ikke sikkert at det går væk, selvom i er blevet opmærksomme på hvad problemet er i jeres relation. Det kan være problemet er blevet mindre og fylder mindre nu hvor i har erkendt det.
Ikke alt kan laves helt om eller forsvinde.
Hvis i finder ud af at i ikke skal leve sammen mere og slipper hinanden, da kan terapi have gjort det lettere at give slip fordi der har været nogle erkendelser og du har måske fået indsigt i hvad din andel er i at jeres forhold blev for svært.
Det kan være medvirkende til at det bliver en "lykkelig" skilsmisse.
Hvad mener jeg med det?
I vil kunne tale bedre sammen og hvis i har børn vil det lette jeres samarbejde betydeligt. Det er vigtigt for jeres børn fordi de vil blive ved med at have bruge for at mor og far kan tale sammen og samarbejde om deres liv.
Det viser også børnene at selvom i ikke kan leve sammen mere, da er det stadig muligt at være sammen om dem.
Min egen erfaring er at det gør det lettere for børnene at leve med den udfordring det er at være skilsmisse barn, og kan styrke dem til at lære at verden kan være på mange måder, og være medvirkende til at de bliver mere omstillingsparate i deres fremtidige liv.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.