Skrevet d. 19-8-2017 12:59:28 af Mette Lauesen - Coach
”Pyt” er et ord, der slet ikke vurderes højt nok i dagens Danmark. Når du siger ”pyt”, så er det et tegn på overskud og overblik over, hvad du kan ændre, og hvad der er et vilkår. Siger du ”pyt”er du fx i stand til at skelne mellem, hvad der kun generer dig selv ganske kortvarigt – og hvad der kan genere mange i længere tid. Hvis det er det første, så – ja, pyt. Hvis det er det sidste, så kan det godt være værd at bruge noget krudt på at få rettet op.
Spild ikke din energi på ligegyldigheder
Alt for ofte ser jeg – og det gør du sikkert også – mennesker, der går mere eller mindre op i limningen over ting, de ikke kan gøre noget ved. Hændelige uheld for eksempel. De fleste overflader kan fx fint aftørres for spildt mælk, rødvin, vodka, havregrød eller andet. Ofte tager det faktisk heller ikke ret lang tid at gøre noget ved. Så her kan man med fordel sige ”pyt”. Folk spilder jo kun sjældent med vilje eller ud af ondskab.
Pyt og trafikken
Og specielt i trafikken er ”pyt” altså et fantastisk ord. Der er i det danske samfund en stor enighed om, at ”de andre” kører bil som en brækket arm. Men kan du vænne sig til at have ”pyt” med i det daglige ordforråd, så tror jeg faktisk, du bliver en bedre bilist. Det er jo fx fuldstændig ligegyldigt, om man kommer 2-3 minutter senere frem end forventet til de fleste begivenheder. Men alligevel så er mangt et skænderi opstået over det. Skænderier, der fint kan koste mere tid end de 2-3 minutter. Det er da spild af tid og kræfter.
Pyt-reglen:
Er du udsat for noget, der
Du skal selvfølgelig øve dig i at bruge det, men DU får det bedre. Og dine omgivelser vil helt sikkert også få det bedre. Og bedre du bliver til at bruge det, jo større ting kan du bruge det ved. Og så begynder det faktisk at påvirke dit liv i en positiv retning.
Du kan også ved tvivl om noget, sige til dig selv, at du vil bruge Pyt-reglen på forhånd. Så er du godt forberedt, hvis noget går galt, og du har allerede afgjort med dig selv, at det ikke er værd at hidse sig op over. Resultat: Alle har en bedre dag.
Det er simpelt hen svært at være imod ”pyt”.