Skrevet d. 6-6-2018 16:29:07 af Lærke Marie Trunjer - Psykolog, Kropsterapeut, Mentor
Nogle gange
Når du mindst venter det
Åbner såret sig
En lyd
En duft
Et ord
Et blik
En stemme
Som en varm brise der blidt kærtegner din hud
Som en flod der flyder af sted
Som en sagte klukken fra en bæk tæt ved
Strømmer sorgen frit
Vækker mindet om…
Længslen efter…
Nogle gange
Som et brusende hav, der slår mod bredden
Som himlen der åbner sig
Som en orkan, der raser i træerne og vælter alt omkuld
Slår den dig i knæ
Et skrig uden lyd
Og så
En let silende regn
Dryppende fra busken
Fugle der kvidrer
Lys mellem skyer
Stilhed