Lyt & gå vejen

Skrevet d. 13-3-2016 13:41:33 af Ninna Reidun - Mentor

Kæreste skønne du,

Det jeg blandt andet er rigtig god til at hjælpe mine klienter med er, at give dem klarhed på, hvor de ikke passer på sig selv, hvilket kan betyde mange forskellige ting...

-at de snakker grimt til og om sig selv

-at de ikke elsker sig selv

-at de KUN er noget for andre og glemmer sig selv

-at de ikke har respekt for sig selv

-at de ikke ser alt det skønne de indeholder

-at de har mistet troen på sig selv og livet

 

MEN, at passe på dig selv kan også være meget simple ting som at...

 

-børste tænder

-gå fornuftigt i seng

-spise nærende mad

-holde pauser

-gå en tur i en skov og få noget luft

-røre kroppen

-være sammen med mennesker som gør dig glad og opløftet af energi

-lytte på kroppen når den beder om ro

-trække vejret HELT ned i maven

 

I bund og grund handler det jo faktisk bare om at lytte på hvad du har brug for, og ja, det kan være svært, især når du ikke ved hvordan eller hvad du skal lytte til, eller om den måde du gør ting på egentlig er godt eller skidt for dig...men det er noget der kan læres på ny, for husk på, da du blev født, så havde du det hele i dig...

-kærligheden til dig selv

-selvtilliden

-den indre glæde og nysgerrighed for livet

Samt alt det andet der gjorde at du passede på dig. Altså nu kan du jo nok ikke lige huske det, som helt lille spæd hehe, men måske har du garanteret mødt en del babyer, og så har du sikkert lagt mærke til deres skønne, bekymrings-fri måde at være i verden på, alt er dejligt, sjovt og muligt.

MEN, så sker livet med sine op og nedture, forældre med deres overbevisninger (og måske lave selvværd de indirekte eller måske endda direkte har givet videre til dig), samfundet med deres overbevisninger om hvad du skal, skuffelser, nederlag og alt hvad der kan opstå af livsomstændigheder.

Hvis du ikke har fået bearbejdet svære ting du har været ude for, og er kommet væk fra din kerne, så kan det være svært at lytte til hvad som føles rigtigt for dig, men som alt andet kan det ryddes op i. Det ER muligt at du kan komme tilbage til din kerne og det udgangspunkt du blev født ind i verden med, bare i en meget mere visdomsfuld udgave.

 

Kort sagt: alt kan lade sig gøre for dig, men det handler om at du skal være villig til både at lytte, gå vejen og ville noget bedre for og med dig selv.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.