Skrevet d. 3-3-2017 09:31:27 af Anke Plato - Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut MPF, Sandplayterapeut, Parterapeut
Det er med
definitioner, lidt lige som med klister, uanset hvor meget vi forsøger at
børste dem af os, så bliver de siddende. Nogle gange som selvlysende
klistermærker – i hvert fald i egen optik.
Definitioner
af os som personer, søskende eller som en del af en klan, lever godt og solidt
i mange familier. De bliver gentaget igen og igen, til fødselsdage, i taler og
i dagligdagen henover køkkenbordet – i årevis.
Jeg har
listet nogle ret almindlige op nedenfor, måske genkender du en af dem, ellers
kan du garanteret selv føje nogle til:
Du har altid været en stille dreng.
Du er et sart menneske, det er alle
på din mors side.
Du ligner din far, I er nogle buldrebasser.
Du er født med et voldsomt
temperament, sådan var du allerede som spæd.
I vores familie kan vi ikke lide at
synge, så det kan du heller ikke.
Du er den sjove, din bror den kloge.
Og så videre…
Vi kan også
kalde definitioner for familiemyter. Myter opstår ikke i en ond hensigt, mere
som et forsøg på at skabe mening. Myterne giver os en kærkommen og enkel forklaring
på hvorfor tingene er som de er, eller hvorfor vedkommende gør som han eller
hun nu gør. Især hvis det er noget vi ikke umiddelbart selv genkender eller
forstår. Noget som måske gør os usikre.
Solsiden så
at sige, er at det umiddelbart skaber ro i familien. Verden hænger sammen og
giver mening. Vi ved hvem vi er, og hvor
vi har hinanden. Og vi får ligesom tildelt en rolle, som vi må påtage os.
Skyggesiden
er, at de myter muligvis slet ikke er os. Vi forsøger måske at leve op til en
definition eller påtage en rolle, som slet ikke føles naturlig eller rigtig for
os. Vores indre oplevelse hænger ikke sammen med familiemyten. Og vi bliver hæmmet
i vores udfoldelse og måske i tvivl om, hvem vi i virkeligheden så er.
Rigtig megen
terapi handler netop om, at få kigget på de familiemyter, som vi har med os. Er
for eksempel forståelsen af at, jeg er sådan en hidsigprop, der skubber andre
væk, virkelig mig eller er det måske en myte om mig, som jeg bærer med mig?
Måske det er en side af mig ud af mange flere?
Jeg siger
jer, at verden åbner sig, når vi får en forståelse af vores egne familiemyter.
Hvorfra de er opstået, og hvorfor de måske ikke er virkelige for os. Så ryger klisteret endeligt af. Jeg oplever
det i fagligt øjemed med mine klienter, og jeg har oplevet det på egen krop.
I årevis
troede jeg, at jeg var den stille indadvendte pige, hvilket har holdt mig
tilbage i rigtig mange af livets forhold. Jeg fandt ud af, at det kun er i
nogle sammenhænge, at den side i mig aktiveres. Og i dag mange år efter,
underviser jeg hold, holder foredrag, superviserer og synes det er super
inspirerende og livgivende.