At være pårørende til stressen

Er en overset faktor for dig og dem du elsker, når stressens ubehageligheder indfinder sig

Hvordan hjælper jeg ham/hende jeg elsker, mine børn, mine venner, mine kolleger

Og den ”ramte” oplever ofte at føle sig skyldig – skyldig i ikke længere at bidrage med det jeg kunne før

Jeg oplever ofte, i min klinik, at den stressramte, lider mange kvaler, fordi følelsen af utilstrækkelighed fylder op, oveni alt det andet der har medført situationen. Det ikke at kunne overskue indkøb, madlavning, hente/bringe, tøjvask, oprydning og alt det, der i hverdagen er nødvendigheder for, at familien, parforholdet eller mig selv føler, at min dagligdag hænger sammen.

Jeg oplever, at den stressramte, for en stund fastholdes i sin situation, fordi den dårlige samvittighed tager over og fylder, selvom der er indsigt i, det nødvendige i at slippe nogle af de daglige pligter

For at komme videre, har de nærmeste ind i mellem også brug for, at blive forstået i deres frustration over, at se på det menneske de holder så meget af, pludselig ikke længere opleves som den samme person. Måske opleves der større vrede, temperament, gråd, opgivenhed og manglende evne til at holde fokus på det, som tidligere var så vigtigt.
Og når stress behandlingen så samtidig trækker ud, oplever jeg at denne ophedning i familien, ”syder og bobler”, og intentionen om omsorg bliver til frustration over ”hvornår bliver du dig selv”

Følelser er ikke noget vi selv er herre over om vi vil have eller ej, de er der.
Men hvordan vi udtrykker dem, både de angste, de vrede, og de kærlige og glade afhænger af vores evne til mærke og udtrykke sig omkring det vi mærker, og blive mødt med en accept af, at de er der
Denne kunst er svær når vi rammes af stressen, både som den der rammes men også for de pårørende

Mit råd er enten at finde litteratur eller foredrag om emnet, ”hvordan er det at være pårørende til en stressramt”, selv opsøge muligheden for at komme af med sin frustration eller give sit parforhold/familien et ”eftersyn”, hvor der skabes plads til at få udtrykt sine bekymringer og irritation, og dermed igen kan give plads til kærligheden og omsorgen

Kontakt mig gerne for at høre nærmere om det at være pårørende til stressen