Video demonstration af hypnose

Skrevet d. 16-12-2014 17:53:27 af Anne Bräuner - Psykolog, Hypnoterapeut

Hypnose er ikke en form for psykisk manipulation, men er et almindeligt hverdagsfænomen, en tilstand af fokuseret opmærksomhed, som alle oplever.

Det forekommer fx, når man kører bil til et velkendt sted, ”glemmer tiden” og pludseligt er fremme, fordi man har siddet i sin egen verden. Fænomenet bygger på den almenmenneskelige evne til at danne sig indre forestillinger. Hvis jeg fx spørger ”hvordan ser dit køkken ud?”, vil de fleste hurtigt kunne se et billede for sig. 

I hypnotisk tilstand kommer du i kontakt med sig selv på en anden måde, end det er muligt i almindelig vågen tilstand. Det er en dyb afspændingstilstand, hvor man guides til at få kontakt til positive oplevelser. Netop ordet guide er vigtigt at bemærke, da personen i hypnosen selv har kontrol over processen. Tilstanden kan minde om meditation, flow eller yoga.

Man genkalder sig tidligere oplevelser af fx konkurrencesituationer eller andre situationer, hvor hvor man har følt sig selvsikker og i balance og det styrker tiltroen til egne evner. Kontakten med tidligere positive oplevelser frisætter nemlig de resurser, som man i hverdagens travlhed og høje krav nemt kan ”glemme”.

Det kan være med til at nuancere billedet af sig selv ved at opleve hvem er, når man er eksempelvis er mere fri og ubekymret. 

Hypnose er en metode til at genfinde og udnytte de evner, som man i forvejen besidder – i stedet for at skulle lære helt nye færdigheder. Hypnose er særlig relevant til at bringe krop og psyke i balance igen efter oplevelser, der har været stressende, eller som forberedelse til oplevelser, hvor kroppen skal yde sit bedste.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.