Skrevet d. 25-2-2017 17:22:39 af Christin Walter - Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Søvnterapeut, Stresscoach, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Bio-neurofeedback behandler
Inden jeg
begynder på tavsheden, vil jeg kort starte med modsætningen. Vores verden er
bygget op om ord og vi lever i en (næsten) konstant strøm af ord. Ord påvirker
os. Ord kan have mange formal som fx. undskylde, overbevise, hygge, opklare,
skælde ud, opmuntre eller trøste. Til tider oplever vi dog, at ordene slipper op
eller holdes tilbage, så der opstår en pause. Et hul i tale- strømmen.
Tavshed. Selvom
tavshed er ordløs, så fortsætter kommunikationen alligevel. Det er velkendt, at
den non-verbale kommunikation fylder ca 90%.
Vi har alle
oplevet tavshed. Og vi har alle svært ved at håndtere den.
Det siges, at tale er sølv, tavshed er guld. Ofte er
det dog lige modsat.
Tavshed er noget af det værste, man kan byde andre.
Det er ydmygende, frustrerende, smertefuldt for den, man bruger det overfor.
Det gør ondt at blive ignoreret, det underkender ens eksistens og er totalt
respektløst. Men det virker! – og er et HELT FANTASTISK MAGTmiddel, der er nemt
at bruge.
Så savner
du et (ondt og) effektivt middel imod andre mennesker? Så vil jeg anbefale
tavshed...!
Spørger
vi et barn der bliver mobbet: “så er oplevelsen af tavsheden VÆRST”.
Spørger
vi én I et parforhold er svaret det samme. Vi søger som mennesker svar og
forståelse. Det kan være opslidende, når vi ikke forstår det skete og samtidig
holdes tavse for svaret.
For tavshed
er mange ting, fx. tabu,
fortrængning, (af)magt og smerte. Tavshed kommer ofte til udtryk i forbindelse
med vrede, mobning, fyring, uenighed, skænderi, vold, sygdom, selvmord og
dødsfald.
Tavshed er
der flere forklaringer på. Vi bruger den på mange måder i hverdagen, lige fra
den eftertænksomme tavshed til tavshed brugt som straf. Tavsheden udtrykker alt
fra harmoni og respekt til resignation og had. Og den spænder over den lille
tavshed i enhver samtale til den ultimative tavshed i selvmordet.
Det kan være
godt at få støtten til at få sat ord på den tavshed, der opleves frustrende og
irriterende eller måske vanskelig, ubehagelig og smertefuld, fx i forhold til
selvmord.
Det kan være
gavnligt med indsigt og viden, der giver inspiration i forhold til almindelige
og dagligdags oplevelser med tavshed. En snak med mig er især velegnet med
hensyn til vanskelige og nødvendige samtaler, som når det drejer sig om “det
tavse parforhold”, kriser og sorg, misbrug, sygdom, selvmord og død.
Jeg vælger at dele denne nedenstående prolog, da den
egentlig gælder ved alle svære samtaler og ikke kun cancer, så drag gerne selv
paralellen. TAK.
- og tænk over, hvordan du vælger at bruge din
tavshed.
Prolog om tavshed
Johannes Møllehave
Er det fejhed eller dumhed?
Denne hjælpeløse stumhed.
Hvorfor lukkes alle sanser,
når man nævner ordet cancer?
Jeg kan huske alle faser,
da min mor fik metastaser.
Hils din mor, og hvordan går det?
Så er stemmen pludselig borte,
og der sidder man med røret
Tom Konkylielyd i øret.
Først når sproget bliver så vigtigt
tier alle så forsigtigt
Den er ond – den tavse pause,
hvorfor bliver I dog så tavse?
Lad for Guds skyld vær´ og svare:
“Sådan er det altså bare!”
Der er ikke mer´ og sige
Åh, som stilhed dog kan skrige.
Efter kemoterapien:
Samme tavshed og fortien
Selv ens allerbedste venner
er som folk, man ikke kender.
Ingen kommer på visitter
mon de tror, min smerte smitter?
Stumheden gør mig forlegen
både deres og min egen.
Tavse tider langsomt skrider
mens hun sejt og ordløst lider.
Og den stumhed varer ved,
da hun endelig får fred.
Alle håber tiden går.
Den som læger alle sår.
Og så støder der en sjover til
“Åh, jeg troede du var over det!
Det er bar' så svært at svare,
på hvor længe sorg må vare.
Har vi ikke lært at tale?
Hvorfor gør vi så det gale?
Skønt vi ved, hvad ord kan rumme,
bliver vi lukkede og stumme.
Hvorfor siger vi ikke spor,
Når vi trænger mest til ord.
Hvorfor savner vi ressourcer.
Kan vi lære det på kurser?
Er I raske. Er I sunde?
Har I det så nogenlunde?
Så sig ord med jeres munde,
Ord, der dulmer vores smerter,
ord, der viser, at I er der.
Det er svært at tage afsked.
Men det sværeste er tavshed.
Derfor hvisk i vores øre.
Derfor tal – mens vi kan høre.
Og jeg beder: La' vær og luk dig
Og vælg ikke første Flugtvej
Spørg dig selv – hvorfor du flygter.
Det er TAVSHEDEN, jeg frygter
#66heartdays