"Skide være med andre - selvom det er dem, der står for skud"

Skrevet d. 4-4-2019 10:24:19 af Kirsten Øvlisen - Psykoterapeut, Parterapeut

Linien er lånt fra en gammel John Mogensen sang - og handler om dem, der har magten - magthaverne. Nogle gange er der også en tydelig magthaver i en familie, som andre kommer til at danse lidt omkring eller går på listefødder omkring.


Dem, der kan sige hvad som helst, give bedømmelser og vurderinger af andres handlinger og tanker og slippe af med deres vrede uden at sætte sig ind i, hvordan det føles for de andre i familie - deraf "skide være med andre". 


Er du ved at være fyldt af, at der er én, der fylder for meget i familien og kommer du til at navigere efter - hvad der ikke giver ballade istedet for at navigere efter hvad du har lyst til eller behov for - så er det på tide, at give dig selv et større spillerum og blive nysgerrig på, hvad der er på spil.


Du kan ikke vente på en magthaver ændrer sig, vedkommende har sikkert sine grunde til at holde fast i kontrollen  men du kan ændre på handlemulighederne i dit liv og det er derfra din livsglæde og dit potentiale kan udfolde sig. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere