Sammenhæng mellem krop og psyke

Skrevet d. 4-8-2017 12:22:19 af Erik Tams

Sammenhæng mellem krop og psyke

https://pics.gomentor.com/p/id_8885__b_0__ext_jpeg__w_180__sc_1/ET - beskåret billede 3.jpg

Det er efterhånden velkendt, at der er en sammenhæng mellem krop og psyke. Det ses bl.a. ved at antallet af kropsterapeutiske uddannelser og dermed også kropsterapeuter er steget væsentligt over de sidste år. På samme måde findes der heller ikke mange psykoterapeutiske uddannelser, som kun arbejder mentalt/kognitivt.

På et helt jordnært og lavpraktisk niveau forestiller jeg mig, at de fleste af os også har en fornemmelse af, at der er en sammenhæng mellem krop og psyke. Det virker på en eller anden naturligt at krop og psyke ikke er to adskilte dele, som arbejder individuelt, men at de spiller sammen og påvirker hinanden.

Men hvordan er det egentligt, at krop og psyke hænger sammen? I den nedenstående blog beskriver jeg, hvordan sammenhængen anskues gennem et bioenergetisk perspektiv. 

 

Kort om bioenergetikken

Bioenergetikken er en del af fundamentet og forståelsen bag meget af den moderne kropsterapi herunder bl.a. Body-SDS, Manuvision og Totum. Bioenergetikkens fader er Alexander Lowen (1910 – 2008). Han var en student hos Wilhelm Reich (1897 – 1957) som igen var student hos Freud (1856 – 1939).

Bioenergetikken er en terapiform, der tager udgangspunkt i kroppen for at helbrede sindet, og personligheden ses som en kombination af krop og bevidsthed.

 

Kærlighed og oplevede farer

Ud fra et bioenergetisk perspektiv anskues kærligheden, som vores kerne/essens, og det er vores evne til leve i overensstemmelse hermed, som afgør om vi oplever mening og livfuldhed i vores liv. Når vi ikke altid evner at leve i overensstemmelse med vores essens, så handler det bl.a. om, at vi samtidigt også har et naturligt behov for at beskytte os mod eventuelle (tidligere oplevede) farer, smerte osv.

Der kan være mange grunde til, at vi beskytter os selv. Her nævnes blot nogle få:

  1. Tilpasning for at overleve. Mennesket er et flokdyr og specielt som barn er mennesket sårbart og kan ikke klare sig alene. Det er således farligt og reelt livstruende at blive udstødt af flokken (ofte den primære familie/de primære omsorgsgivere). I den udstrækning at barnet og den unge voksne ikke oplever den nødvendige tryghed, spejling og støtte risikerer barnet at forlade sig selv og undertrykke sider af sig selv for at tilpasse sig det, som det umiddelbart fornemmer er det, der ønskes af de primære omsorgsgivere. På den måde opnår barnet tryghed ved, at det ikke bliver forladt, men omkostningen er undertrykte sider af sig selv og dermed mistet livfuldhed.
  1. Traumer. Et traume kan bedst beskrives som en oplevet situation, som har været så angstprovokerende, at den person, der har oplevet den, har følt sig livstruet og er blevet følelsesmæssigt overvældet. Det afgørende er ikke, om personen reelt har været livstruet, men om personen har følt sig truet på livet. Når en person har oplevet et traume (enten ved gentagne relationelle tillidsbrud som f.eks. mobning eller ved enkeltstående kritiske oplevelser), vil personen have en tendens til for alt i verden at undgå lignende situationer, der gør at personen kan komme i kontakt med traumet. Konsekvensen heraf er, at personen ikke længere følger sin naturlige impuls til at åbne sig for livet, men i stedet er på vagt og dermed undertrykker sin livfuldhed.

 

Kroppens forsvarssystem

Set ud fra en bioenergetisk vinkel spiller kroppen en stor rolle i forhold til at undgå de farer, som personen har oplevet i sit liv. Det sker gennem kroppens forsvarssystem, som består i muskulære spændinger. Hvis en person eksempelvis bevidst eller ubevidst ikke ønsker at mærke følelsen af vrede, vil den person ofte spænde op i bl.a. kæberne og halsen. På den måde kan personen holde følelsen af vrede på afstand, da følelsen ikke kan trænge fra kroppen op igennem hals og krop til hjernen.

I de tilfælde hvor en person over en længere periode oplever, at der er visse dele af personens følelsesliv, som ikke er trygt som f.eks. ved en utryg opvækst eller ved mobning, vil muskelspændingerne kunne blive kroniske. Dermed opleves spændingerne ikke længere bevidst, selvom de stadig er tilstede.

Når først muskelspændingerne er blevet kroniske fungerer de som et effektivt middel til at blokere for at mærke bestemte følelser – også selvom personen på et senere tidspunkt f.eks. gerne vil i kontakt med disse følelser. Personen kan således siges at være ”fanget” i sit eget muskulære spændingsfængsel og kan sidde til nok så mange mentale psykologtimer og tale om sine problemer uden at det ændrer det store på situationen.

 

Vejen frem

Hvis en person skal hele fra tidligere traumer og oplevede farlige situationer, er det altså ikke nok blot at tale og forstå udfordringerne i sin opvækst eller sine traumer. Det er afgørende for helingen, at personen kan komme i kontakt med de følelser, der er relateret til de traumer eller udfordringer, som personen har oplevet. I nogle tilfælde kan denne forbindelse skabes gennem samtaleterapi, men i andre tilfælde er personens oplevelser og følelser, så undertrykte af muskelspændinger eller måske så tidlige, at dette ikke er muligt.

Her kan kropsterapien have en særdeles gavnlig effekt. Når der arbejdes med de kropslige spændinger, og personen guides til at mærke ind i og forbinde de kropslige spændinger med tidligere oplevelser, følelser og historier, kan der skabes en sammenhængende oplevelse og forbindelse mellem muskelspændinger, følelser og sindet. Herved kan forløsning ske på flere planer, og personen vil kunne opleve, at det vil blive nemmere at forfølge sine naturlige impulser til at skabe et værdigt, glædesfyldt og meningsfuldt liv.

Hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder med både krop, psyke og følelser, så skriv eller ring meget gerne. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.