Robot eller menneske?

Stiller du høje urealistiske krav til dig selv? 

De menneske, som gør kan minde om Jack Nicholson i rules of engagement. 

Når jeg i den følgene tekst skriver robot eller robotter betyder det ikke mennesker er robotter. 

Det betyder, at nogle mennesker opfører sig, som om de var robotter. 

Robotterne kommer i flere nuancer. Nogen har nogle bestemte ting, som er meget vigtige for dem. 

Andre er totalt kompromiløse med alt, hvad de foretager sig. Fælles for dem alle er en helt fantastisk arbejds diciplin når de har sat sig et mål. De har et højt ideal for hvordan tingene skal gøres. 

De søger perfektion. 

De er stolte af deres ideal.

Et ældre menneske jeg kender boede i et hus med en stor have. Manden var desværre død, så pligten med havearbejdet var hendes alene. Hendes have skulle se pæn ud uanset, at hun var kommet op i årene og ikke havde så mange kræfter mere. En dag så jeg hun tog sig til ryggen og hoften, som gjore meget ondt. 

“Hold dog en lille pause sagde jeg. Så kan du lige få rettet ryggen lidt ud”.

Min have skal se pæn ud om det så bliver det sidste jeg gør!!!! Jeg skal være færdig idag!!!

Dette ellers søde og betænksome menneske talte med en brysk stemmeføring, der lød, som om hun var opvokset i en militærlejr med en ladt pistol i nakken.

Hun stirrede på mig, som om jeg slet ikke forstod hvad hun mente med et vredt blik…. 

Det provokerede mig, at se hende så anderledes. 

“Jeg tror, at Adolf Hitler ville have været stolt af dig…” 

Der var overhovedet ingen forståelse i hendes ansigt…

“Hvem gavner det hvis du smadre din krop ved, at arbejde så hårdt?”

Det kan være lige meget, for jeg skal være færdig idag!!!

Jeg opgav, at tale med hende. 

Det var håbløst, at nå ind til hende. 

Der er andre af hendes familiemedlemer, som har det samme robotgen. 

Det lader til det “smitter” 

Jeg kan godt forstå det vigtigt, at arbejde for de mål man har sat sig. Arbejdsdiciplin er virkelig beundringsværdigt, men det kan overdrives. 

Heldigvis er hun nu flyttet i en lejlighed med en meget mindre have, som hun kan overkomme. 

Det var den eneste løsning, for hun ville ikke slække på sit krav om en pæn have uden ukrudt.

Robotter stiller urealistisk høje krav til dem selv. 

Målet er vigtigst. 

Disse krav kan gå ud over dem selv, deres familie, vennerne og kollegaerne. 

Det er en indstilling til livet, som er meget firkantet og helt ude af proportioner med, hvad kroppen og sindet er bygget til, at klare. 

Jeg har for nyligt talt med et menneske, som er blevet mere og mere kompromiløs med de krav han stiller til sig selv og andre.

Det forfærdeligt. Han lever alene med nogle hunde og en krop og sind, som er totalt smadret af mange års knokleri. 

Jeg tror desværre han er svær, at leve sammen med. 

Nogen dage kan han dårligt rejse sig op fra sengen. 

Engang fik han arkupunktur behandling mod hovedpine og stress.

Akupunktøren satte nogle nåle i øret, som skulle sidde med tape et stykke tid.

Mens akupuntøren havde en anden i behandling kunne patienten høre nogle sjove lyde?

Plink, plink, plink sagde det?

Han undrede sig over, hvad det kunne være for en lyd?

Da akupunktøren kom tilbage sagde hun.

“De nåle jeg har sat i dit øre er blevet trykket ud???”

“Du må virkelig være anspændt. Det har jeg aldrig oplevet før??”

Det naturligvis helt op til folk selv, hvordan de vil leve deres liv. 

Udefra ser robotterne fuldstændigt vanvittige ud.

Har de fuldstændig glemt, hvad det vil sige, at være et menneske, som kan mærke sig selv?

Måske de ville ændre mening, hvis de forstod, hvad de gør mod sig selv og andre?

Vi må aldrig glemme vi er mennesker af kød og blod.

Måske er kunsten, at finde grænsen for hvad man kan tåle. 

Blive inden for grænsen istedet for, at overskride den med urealistiske krav.