Skrevet d. 2-3-2018 16:54:54 af Marie Thjellesen - Sexolog, Parterapeut
Dit
parforhold består som bekendt af dig og din partner, I er ganske forskellige
mennesker, og I har begge har indflydelse på dynamikken i jeres relation.
Begge har I
et ansvar for, at det er godt at være i netop Jeres parforhold. Det er sjældent
enten dig alene eller din partner alene, der er ansvarlig for at, at Jeres
parforhold er vanskeligt, selv om det forekommer. Det er som regel samspillet
mellem dig og din partner, der over tid skaber det, som bliver et godt eller et
mindre godt parforhold. Kvaliteten af jeres samspil afgøres af, hvordan I
behandler hinanden, hvordan I møder livets udfordringer sammen, og ikke mindst
hvad I investerer i jeres relation og i jeres familieliv.
Jeres
parforhold er en levende størrelse, alt levende skal passes og plejes for ikke
at forfalde. Det gælder din krop, dine blomster – og dit parforhold!
Måske tænker
du at der er noget galt med dit parforhold, når I har problemer og konflikter.
Det behøver ikke være tilfældet. Det at have konflikter, problemer og
udfordringer er helt normalt, også for dem, som har gode parforhold. Når man
indgår i nære relationer, slipper ingen uden om.
Det
væsentlige er, hvordan I sammen håndterer
problemer og konflikter, og netop dette er afgørende for, om I bevæger Jer i
retning af et samliv, der er præget af samarbejde, eller i retning af et samliv
fyldt med opslidende konflikter og utilfredshed.
Måske har I
brug for hjælp til at tackle jeres problemer på en hensigtsmæssig måde? og
måske har I også brug for hjælp til at møde nye problemer mere konstruktivt, når
de dukker op igen? Kunsten er under alle omstændigheder at I ikke fokuserer
ensidigt på jeres problemer og konflikter.
Jeg håber
for jer at I vil pleje og nære de gode sider ved Jeres parforhold og sammen
finde plads til at dyrke venskabet, glæden og humoren.
Hvad enten I
søger hjælp udefra eller vælger at håndtere problemerne selv, kræver det en
stærk vilje, men med en stærk vilje, kan I få det til at lykkes!
God
arbejdslyst!