Om skyld - og om skam

Man kan få en følelse af skyld, når man gennem en konkret handling føler, at man har gjort noget forkert mod nogen. Man fortryder, eller man ønsker, at det aldrig var sket, og man har et håb om at kunne gøre det godt igen. Dette håb er der ikke ved følelsen af skam.

 

Men den følelse af skyld, som jeg vil fokusere på her, er ikke skyld i forhold til noget konkret, som for eksempel at man glemte en aftale og fik dårlig samvittighed. Skyld for at man glemte at hente barnet i børnehaven. I nogle tilfælde kan den slags hændelser også give en følelse af skam, men ikke nødvendigvis. Men en eller anden form for skyldfølelse bør de give, det er naturligt; en følelse af skyld kan også være mere eller mindre stærk.

 

Men den skyldfølelse, vi skal tale om her, har ikke med skyldfølelse eller skam generelt at gøre. Det kan man læse om et andet sted her i en blog. Det, jeg vil fokusere på, er skyldfølelsens næsten umærkelige og selvstændige liv hos mange mennesker. Jeg tror ikke, det behøver være sådan, og jeg tror, at opmærksomhed på denne skyldfølelse også er en vej ud af den. Det, vi skal tale om her, er skyld som en del af det at leve sit liv. Og hvordan den står i vejen for at kunne leve livet fuldt ud.

 

Oplevelsen af at have skyld er en besværlig, nærgående og påtrængende følelse. Den griber dig helt, og den kommer til at stå i vejen for dig i mange af dine nuværende relationer. Den gør møder med andre besværlige, ofte også med dem du mener at elske eller have en tæt relation til: din partner, dine børn, dine forældre, venner. Men din skyldfølelse står også i vejen for dit møde med dig selv, så du mister dig selv; fx på arbejdet. Den stress, du kan opleve i din hverdag og i dit arbejde, kan have med skyld at gøre. Den skyldfølelse, jeg fokuserer på, handler om:

 

• Dårlig samvittighed
• Følelser af utilstrækkelighed
• Overdreven pligtfølelse
• Dårligt selvværd - dårlig selvfølelse
• Stress
• Selvbebrejdelser
• Selvanklager
• At komme til kort i bestemte situationer
• Magtesløshed

 

Mange, der opsøger en terapeut, ønsker også særligt en forandring inden for disse områder.

 

Men skyldfølelsen har også en selvoptaget dimension, et ufrivilligt fokus på en selv, som mange gange hindrer dig i at gøre det, der er nødvendigt, den låser dig og gør dig upraktisk, rådvild og  handlingslammet. Du handler ganske vist men på baggrund af skyldfølelsen -- og den æder dig op indefra.

 

Der er forskel på at føle skyld på grund af en oplevelse af ikke at slå til på arbejdet og at føle skyld fx i forhold til en partner, som slår dig i kærlighedens navn. Men begge har fokus på en selv i forhold til hvad der skal til for at opfylde den andens behov. Og i begge situationer er der en manglende omsorg for dig selv. Når vi forstår skyldfølelsen i dig på denne måde, så forstår vi også, hvor selvforglemmende, selvudslettende og dominerende den er for dig.

 

Men du kan lære dig at undgå den påvirkning skylden (og også skammen) har på dig og mærke, hvor meget den berører og påvirker dig og dit liv -- men også påvirker dem, som virkelig behøver dig -- men ikke din skyld. Måske kan denne nye opmærksomhed på skyldfølelsen i dig vise dig vejen ud af en relation eller en åbning til en ny, en anden relation? Også til dig selv. Men du skal altid ud af noget for at kunne vende tilbage til noget andet ... Du skal ud af skyldfølelsen i dig selv.

 

Det at få en oplevelse af, hvor meget skyldfølelsen optager og fylder i dit liv, kan være en meget befriende følelse. Men ofte er skyldfølelsen en så naturlig del af din identitet, at den næsten arbejder umærkeligt inde i dig. Det, den får dig til, er netop at undlade at stille dig selv spørgsmålene:

 

Skal jeg have det sådan, er det rimeligt?

Det pres og den stress, jeg oplever i forhold til andre, skal det nødvendigvis være en del at mit liv?

 

Sammen med din terapeut vil det blive muligt for dig at komme nærmere en forståelse af, hvordan skyld (og skam) fylder og dominerer i dit liv.