Skrevet d. 8-1-2019 20:50:23 af Benjamin Kobborg - Psykoterapeut, Supervisor, Coach, Stressterapeut
Jeg ved ikke, hvordan du har det? For nogle kan jul og nytår være en svær tid at styre igennem. Særligt, hvis man bokser med sit humør - med stress, angst eller måske depression.
Det kan være svært at holde balancen, når de faste rutiner ikke er der i nogle uger.
Det kan også være i forbindelse med nytår, at vi kommer til at evaluere på vores liv - hvordan går det lige? Har jeg det godt? Er jeg tilfreds? Er jeg i nogenlunde psykisk balance?
Det er selvfølgelig fint at evaluere sit liv og sit velbefindende fra tid til anden - så vi ved, om noget skal være anderledes.
MEN - OG DER ER ET ALVORLIGT MEN - nogle gange kommer vi til at sidde fast i vores evaluering - kommer til at sidde mentalt fast i, at noget ikke er som vi ønsker - kommer til at tænke på det igen, igen, igen og igen....
Det er naturligt, at tænke over vores problemer, men grundlæggende, er der ikke ret mange ting man kan tænke sig ud af, det meste kræver handling på den ene eller anden måde.
Hvis tænkning bliver til overtænkning, hvis vi så at sige kommer til at sidde fast i vores hoveder, uden helt at kunne slippe ud, så skaber det til sidst mere at det vi ikke vil have - stress, angst, depression - samlet set - psykisk mistrivsel, som gør det MEGET svært at handle, meget svært at ændre noget som helst.
Igennem METAHUS DK tilbyder jeg METAKOGNITIV TERAPI, som lærer dig at komme ud af hovedet og ind i livet. Du lærer at lade tankerne være, så de gradvist kan begynde at handle og leve.
Vil du høre mere? Har du brug for hjælp?
KONTAKT METAHUS PÅ Tel. 89 88 16 44 - så tager vi en gratis og uforpligtende snak om mulighederne for at få hjælp.