Læs med her - nyt studie underbygger effekten af metakognitiv terapi.
Angst er den hyppigste årsag til førtidspension i Danmark og den tredjehyppigste diagnose hos praktiserende læger, viser tal fra Sundhedsstyrelsen
Nu viser et nyt norsk studie, at der er hjælp at hente for de mange med diagnosen generaliseret angst.
Metoden til det hedder metakognitiv terapi.
"Bekymringer er helt almindelige og meget menneskelige. Har man for eksempel været meget syg eller i risiko for at blive fyret, så er det naturligt at være bekymret i en periode," forklarer professor Hans Nordahl fra Norwegian University of Science and Technology (NTNU) til Videnskab - dk, som fortæller om den nye undersøgelse. Men folk med generaliseret angst bekymrer sig hele tiden. »Hver gang en ting løses, kommer der noget nyt. Bekymringerne kommer til at fylde hele hverdagen,« forklarer Hans Nordahl.
I stedet for at tale med patienten om bekymringerne, taler man i metakognitiv terapi om selve bekymringsprocessen.
"Du behøver ikke gøre noget ved bekymringerne, for de er ikke farlige. Du skal lære at ignorere bekymringerne uden at forholde dig til dem. I metakognitiv terapi lærer man at styre processen, når man begynder at bekymre sig og bliver ved med det," fortæller Hans Nordahl.
Hans Nordahl og hans kolleger har i det nye studie påvist effekten af metakognitiv terapi mod generaliseret angst og sammenlignet effekten med kognitiv adfærdsterapi.
Sammenligningen af de to typer behandling viser, at metakognitiv terapi virker, og det virker markant bedre end kognitiv adfærdsterapi. Hele 65 procent kommer helt af med deres angst.
I det nye studie har forskerne inkluderet 81 patienter.
En tredjedel fik metakognitiv terapi, en tredjedel fik kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbejder med bekymringstankerne, og hvor realistiske de er, og en tredjedel var kontrolgruppe og fik ingen behandling.
I gennemsnit slog metakognitiv terapi både kontrolgruppen og kognitiv adfærdsterapi.
65 procent af de angste, som fik metakognitiv terapi var helt raske to år efter, da forskerne fulgte op.
Det samme gjaldt kun 38 procent af dem, der havde fået kognitiv adfærdsterapi.
I kontrolgruppen var ingen blevet raske.
Meget overbevisende
Ifølge professor i psykiatri Poul Videbech fra Københavns Universitet er det nye studie og resultatet meget overbevisende.
»Umiddelbart ville jeg forvente, at det var meget svært at finde en forskel mellem to typer af terapeutisk behandling. Derfor er det enormt interessant, at de finder så tydelig og stor forskel. Det kalder på, at man bør bruge metakognitiv terapi mere,« siger han.
Læs hele artiklen på Videnskab - dk - søg på "Mennesker med angst skal lære at gruble mindre"
Brug for metakognitiv terapi?
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om mulighederne!
.png)
