Metakognitiv terapi hjælper dig ud af hovedet og ind i livet

Skrevet d. 27-9-2018 08:21:07 af Benjamin Kobborg

Metakognitiv terapi hjælper dig ud af hovedet og ind i livet

https://pics.gomentor.com/p/id_b0202d7cf0f741c983853b431cd7a0a5__b_0__ext_jpeg__w_180__sc_1/bill web.jpg

Psykisk mistrivsel er blevet et folkesygdom

Gad vide hvorfor så mange af os i dagens Danmark kæmper med psykisk mistrivsel og sygdom. Aldrig før i historien, er der delt så mange diagnoser ud og aldrig før har så mange gået sygemeldt pga. psykiske problemstillinger. Den seneste undersøgelse fra sundhedstyrelsen, som kom for nogle måneder siden, viste at pilen peger den forkerte vej - antallet af danskere med stress, angst og depression er stigende.

Det er muligt at slippe psykisk mistrivsel

Stress er mange ting - er vi i voldelige forhold, stresser det, mobbes vi på arbejdspladsen stresser det, arbejdsløshed kan stresse, forhold der går i stykker, økonomiske vanskeligheder osv. Derfor er der heller ikke altid blot én løsning. Eller sagt på en anden måde, så er der som regel mindst to - en der handler om vores tænkning og en der handler om at handle.

Forskningen inden for den metakognitive terapi viser, at ved at arbejde med vores fokus og overbevisningerne om vores tænkning, så lykkes det 80% at slippe af med stress, angst og depression. Der er nemlig i direkte sammenhæng mellem psykisk lidelse og den måde vi håndterer vores tanker på. Med metakognitiv terapi lærer man at komme "ud af hovedet og ind i livet". Når man lærer at lade tanker være det de er - kemi i vores hoveder, som ikke behøver at styre vores liv, og så i stedet begynder at vove sig ud i livet igen - begynder at handle, så oplever rigtig mange, at angsten overvindes og depressionen slipper.

Og så var der handling... Nogle gange må vi starte med at handle, for at fjerne os fra situationer eller steder, som er skadelige for os. Andre gange kan dette være nødvendigt, men vi har ikke kræfterne eller redskaberne til det. Uanset om handling kommer først eller sidst, så vil det altid være en del af processen mod at blive rask - Og metakognitiv terapi den afgørende vej til at genvinde styrken til at komme igang eller fortsætte med at handle.

Vil du vide mere om metakognitiv terapi?

Vil du vide mere om metakognitiv terapi er der flere muligheder.

Book et gratis event med Benjamin Kobborg fra metahusdk hvor du introduceres til den metakognitive metode og dens muligheder

Book en gratis forsamtale eller ring blot direkte til Benjamin Kobborg fra metahusdk.


Er det tid til at handle - tid til igen at komme ud af hovedet og ind i livet?

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.