Mental sundhed – At være eller ikke være en del af verden

Få mentalt overskud og gør angsten og ængstelsen til din ven

Angst kan håndteres. Ved at arbejde med den mentale sundhed, de sociale færdigheder og eksponeringsstrategier vil angsten kunne håndteres og mestres.

For 10 år siden blev jeg færdig som kandidat i psykologi og sundhed med speciale om angst og social fobi. Titlen på mit speciale var det samme som i denne artikels overskrift. Jeg har siden mødt mange mennesker med angst og møder stadig flere og flere i dag, hvor deres psykiske udfordringer og ubalancer bunder i angst for at deltage i og være en del af verden. Mange er defineret af deres angst enten i form af fobier eller andre angstlidelser som panikangst, præstationsangst, generaliseret angst samt angstlidelser som følge af alvorlige psykiske traumer mv.

Alle mennesker kender til at være bange, at være vrede, at være glade, at være triste, eller på anden måde at være ude af balance. Der er intet odiøst eller mærkeligt ved at føle angst. Angst kommer ikke tilfældigt, men angst skaber tit et behov hos den enkelte for at få angsten væk, så man kan leve videre, glad og ubekymret. Sådan tænker vi ofte fordi det at føle stor uhåndterlig angst passer for de fleste dårligt med vores moderne selvopfattelse, hvor man forventes at have styr på sig selv og på sit liv. Vi lever i dag i en kultur der værdsætter fremgang, lykke, skønhed, selviscenesættelse, eksponering og ikke mindst følelsen af kontrol og mening. Hvor angsten gør os bange. Angst gør os bekymrede og angsten får os til undgå de ubehageligheder vi erfaringsmæssigt har med os, og dermed bliver det at føle angst tit en begrænsende faktor for det enkelte individ, der føler angst, og ikke mindst for de mennesker, som kommer til at lide af angsten for det sociale samvær og nærvær.

Angst hænger for mange mennesker i det moderne samfund sammen med følelsen af ikke at kunne leve op til et ideal. Et ideal der handler om en bestemt måde at opføre sig på over for andre, og om at man ikke dummer sig eller bliver ydmyget. Det er angsten for de krav som andre sætter. Og som samfundet som helhed sætter. Kravet om uddannelse, job, aktivering, kravet om at flytte sig, kravet om at deltage, kravet om at spise sundt, kravet om at dyrke motion, kravet om at holde op med at ryge og drikke, kravet om at deltage på arbejdsmarkedet, skolen, fællesskabet, familien og det er angsten for ikke at kunne leve op til mange af disse krav og give det mening, der ofte forplanter sig som angst og socialfobi.

Angst kan i dag både være et grundlæggende mønster der er grundet af barndom og opvækst, men angst kan også ramme i voksenlivet. Mange ængstes for fremtiden og hvis ikke man i tide tager hånd om ængstelsen kan man rammes af en dybere følelse af ikke at høre til og derved udvikle en mere fastlåst tilstand af angst. Man kan forstå angst som to forskellige punkter på en skala af intensitet. Fra følelsen af ængstelse, til en langt mere patologisk angst med mange hæmmende symptomer. Ligesom angsten både kan være fremmende for vores præstationer og være hæmmende i mange af livets forhold.

Angst er historisk beskrevet som et eksistentielt alment fænomen, som er nødvendigt for at overleve.  Angsten er en tilstand som gennem evolutionen har fungeret som et livreddende alarmsignal, og angsten er til alle tider blevet behandlet i blandt andet kunst, litteratur og filosofi.

Angstens funktion mobiliserer hele organismen til kamp-flugt reaktioner. Tilbage i menneskeslægtens historie, kunne angsten således være nyttig, når man f.eks. skulle bekæmpe eller flygte fra et farligt dyr, eller andre mennesker.

Nu om stunder kan vi stadig udnytte og drage fordel af angstens funktion, dens mobilisering til kamp eller flugt. Angst i rette doser, som fx nervøsitet eller “sommerfugle i maven”, virker præstationsfremmende. Den ansporer os til at yde en ekstra indsats, og kan give de ekstra fysiske og psykiske kræfter - det være i idrætspræstationer, eksamenssituationer osv.

Derimod viser det sig, at hvis individet overvældes af angst, bliver angstniveauet for højt, da virker det modsat, og præstationshæmmende. Personen tager flugten, opgiver, undgår situationen, går kold, står som naglet til stedet, eller oplever klappen pludselig går ned ved eksamensbordet.
Altså er angst en normal tilstand, der i de rette situationer, og i rette mængder, kan være hensigtsmæssig. Men, i andre situationer, og i for store mængder, bliver den uhensigtsmæssig og til tider farlig for os og kan gøre os syge af angst. Grundlæggende er vi som art et flokdyr, og for et flokdyr er det sundhedsmæssigt farligt at være uden de andre. Her mener jeg ikke objektivt fravær af selskab. Mange nyder at være alene og kan være det i lang tid uden at være ensomme. Ensomhed er en gennemgribende subjektiv følelse af ikke at høre til, at være fremmedgjort og afskåret fra det menneskelige selskab. Ikke at kunne leve op til krav og forventninger som det omgivende samfund stiller til en, krav og forventninger der i det postmoderne samfund efterspørger sociale kompetencer og social fleksibilitet, og hvor mennesket forventes konstant at søge nye udfordringer, være konkurrencepræget og kæmpe indædt for position og magt. Derfor mener jeg at mange rammes kortvarigt som langvarigt af social angst, og hos nogle er tilstanden blevet så permanent at man kan tale om at det er en socialfobi. 

Den kortvarige angst som ind i mellem rammer os, er den angst som vi så også præsterer på fx ved jobsamtalen eller eksamensbordet. Det er en angst som vil være fundamental og som vi har brug for. Det paradoksale i det er, at angsten både kan fremme og hæmme, så hvis vi fjerner al angst, så fjerner vi også det i os der er med til at give os det drive, der skal til for at kunne præstere og performe.

De omstændigheder der gør os bange kan være mangeartede. Naturen og vores fysiske omgivelser har til alle tider udgjort en fare. Store højder, indespærringer, jordskælv, oversvømmelser, lynnedslag etc. Ligesom andre arter, også kan udgøre en trussel, såsom slanger, edderkopper og rovdyr. Sluttelig kan mennesker selv udgøre en fare for hinanden, og måske er det den største trussel, det at mennesker dræber og lemlæster hinanden i kampen om ressourcer og magt. Ligesom mennesket i sin egenhændighed og selvhævdelse ydmyger, krænker og udstøder hinanden, og derfor må mennesket have et beredskab og et advarselssystem til at kunne takle dette. Man kan sige at angst i overlevelsens tjeneste er et biologisk beredskab til at lære at reagere med undgåelse, flugt og kamp i truede situationer, og at dette nedarves fra generation til generation og garanterer hermed menneskeartens overlevelse.

En nedarvning af et sammensat beredskab til at lære, hvad der er farligt, og hvordan man kan undslippe det. Hos nogle mennesker ser det ud til at dette reaktionssystem bliver overfølsomt, så det aktiveres unødigt af alt for mange situationer. Hos disse mennesker bliver angsten overdreven og irrationel, så at flugt, undgåelse eller kamp bliver en almen hverdagsstrategi, som derved bliver et handicap for et almindeligt normalt levet liv. En permanent tilstand af overdreven angst.

Socialangst eller socialfobien er et udtryk for den angst der er for medlemmer af samme art. I en moderne forståelse er den måske en tilpasset angst for de dominerende og stærke medlemmer, en frygt for ikke at få plads i gruppen eller samfundet og for at blive ydmyget og krænket. Vi har alle et behov for andre mennesker og for at blive anerkendt og accepteret og høre med i en gruppe. At være ensomme og udenfor er lige så truende for os som for andre flokdyr såsom primaterne længere inde på evolutionens gren. Truslen som gør os bange og angste, og som må afværges, kan altså handle om, dels truslen om at tabe i konkurrencen om magt og position, og dels truslen om ikke at være med i et fællesskab, hvor man kan få kærlighed, kan deltage i samarbejde og få en plads i gruppen.

Det er derfor vigtigt for de mennesker der lider af angst, i enhver henseende tør arbejde med den og lære at den altid vil være en del af det at være menneske. Angst kan håndteres. Ved at arbejde med den mentale sundhed, de sociale færdigheder og eksponeringsstrategier vil angsten kunne håndteres og mestres.

#Mentalsundhed #Mentaltræning #Angst #Fobier #PTST #Traumer, #Søvnløshed #Stress #Depression

Christina Dilling Munk cand. Mag I psykologi og sundhed, psykoterapeut MPF