Livet med en psykopat

Skrevet d. 9-11-2014 08:40:07 af Lars Petersen - Psykoterapeut, Hypnoterapeut

EN DAG FIRE ÅR TILBAGE

Klokken er 16:45. Det er fredag og jeg sidder i min bil på vej hjem fra arbejde.

Mine tanker er prægede af angst. Hvad forventer derhjemme?

Hvilket humør er HAN i?

Jeg tænker på det telefonsamtale jeg havde i går da jeg ville se om det var mugligt at el selskabet ikke lukker for strøm nu på mandag.
De sagde nej, og at jeg havde haft lang nok frist.
Jeg begyndte at tude i telefonen. “Jeg har ikke nogen penge, men jeg får udbetalt på onsdag, kan I ikke vente intil det.
Svaret var nej og jeg tudede. HAN tog telefonen og sagde “Fuck you you stupit idiots and go to hell!!! Thank you for nothing!”
HAN har aldrig lært at snakke ordentlig dansk. HAN smed telefonen og holdt en tale om hvor dumme de var og at de skulle nok få betalt i samme mønt!
Mine tanker vandrer fra det ene til det andet… Hvad skal vi mon spise i aften?

Der er nærmest intet tilbage af mad. Men jeg har lånt mel, gær, mælk, smør, pasta og ketcup fra SFO’en jeg arbejder på. Jeg har også lånt fra gavekassen 200 kr.
for at kunne købe bensin til at jeg kan komme på arbejde intil på onsdag.
Jeg håber at mine børn har undgået konflikter med HAM… Jeg tænder cikaret nummer to… Jeg nærmer mig vores hjem.

Jeg parkerer i indkørslen. Lige så snart jeg åbner døren kan jeg høre at der er ballade.
Jeg kan høre at han snakker med min ældste søn. Nejjjjj! tænker jeg… jeg håber min søn ikke svarer til bage…

“Du er dum og du bliver aldrig til noget!” råber HAN.

“Hvorfor forstår du ikke det jeg siger?

Hvor dum kan du egentlig være?”

“Du kan da selv være dum!”

Råber min ælste søn på 22 år. Jeg tænker, “nej det skulle du ikke have sagt!”

“Hvordan vover du at svare tilbage!!!?

Jeg åbner døren. De står i indgangen.
Min søn er blevet vred kan jeg se, jeg får en virkelig dårlig fornemmelse i min mave…

HAN siger: “Se din søn, denne idiot!
Han tror han kan bare svare til bage!
Han er retarderet!”

“FUCK DIG!” råber min søn. “Det er dig selv der er retarderet!!!”

HAN angriber min søn. Min søn prøver på at forsvare sig, men HAN er både stor og stærk bodybuilder.
Ting falder ned. Reol bliver knækket, billeder falder ned, min lille datter kommer og skriger, jeg græder og skriger. Jeg beder ham om ad lade være.
“Fuck dig bitch og lad være med at blande dig!!”
HAN ligger oven på min søn og holder ham nede. Hans arm er omkring min søns hals.

“Giver du op” (Do you give up?) råber HAN.
Min søn er rød i hovedet og kan nærmest ikke trække vejret. Han hvisker:

“Dræb mig bare… Jeg er ligeglad.”

Angst, angst, angst… magtløshed, jeg græder, min datter græder, mine andre sønner kommer… vi er alle bange, vi vil bare have at det stopper…

Min søn gør hvad han kan til at slippe, men uden success… han bliver mere og mere rød i hovedet.
Jeg bliver serioust bange for at han dør. Han begynder at græde og siger:

“Jeg giver op”… HAN giver slip… Min søn trækker vejret igen og vi sammen med ham… HAN har magten.

Jeg går grædende, magtløs, håbløs ud på terrassen og tænder en cigaret.
Hvordan, hvordan Gud, tænker jeg… jeg magter det ikke mere… hvad kan jeg gøre?

HAN siger til min ældste søn:

“Gå ud og køb 2 gram hash du idiot og du skal aldrig vove at svare mig til bage sådan!”

“Ja far” siger min søn til sin papfar “Kan jeg så også få en smøg af det?”.

Jeg ved at HAN har fundet pengene jeg har lånt til bensin og givet dem til min søn til at købe hash… Jeg løber ud til entreen og siger…
“De penge skulle være til bensin” HAN kikker vred på mig og siger med vred hæs og truende stemme: “skal du så ødelægge det hele?
Du skal hele tiden være bekymret om alt og ingenting…”

Jeg går tilbage ud på terrassen og prøver at samle migselv.
I det mindste bliver han i bedre humør da han har taget sin smøg… Jeg føler mig tom, så tom og jeg kan ikke se en vej ud.

… Det er langt fra det værste jeg har prøvet i helvede på jord med HAM.

I går var der noget andet, i morgen, eller måske i aften noget helt andet. Jeg er fanget i et forhold med en tyran og jeg ved aldrig hvad der sker næste gang.
Jeg prøver at finde fred indeni, men det er umuligt. Jeg har intet socialt netværk.
Min originale familie bor i et andet land. Dem har jeg ingen kontakt med. Der var mange ting, der ikke var gode i min opvækst.
Jeg har ingen venner. Jeg prøver at få det hele til at hænge sammen med børn, husholdning, arbejde, indkøb og at betale regninger.
Det er hårdt. Nogen gang tager jeg bilen og kører ud på landet og skriger så højt som jeg kan. Jeg råber til Gud:

“JEG KAN IKKE MERE GUD!”

DENNE MORGEN.

Jeg vågnede i min lejlighed. Det første jeg ser er den blå himmel ud af mit vindue.
Jeg er glad og taknemlig lige så snart jeg kommer til bevisthed.
Jeg siger tak til Gud for mit liv og for en ny fantastisk dag.
Jeg glæder mig til i dag, selv om der ikke er noget særligt jeg skal lave.
Jeg er alene hjemme, da min datter har overnattet hos en veninde og min yngste son er hjemme hos sin kæreste.
Jeg bliver ved med at sige tak:

“Tak Gud for mine børns liv, mine svigedøtre og mit lille barnebarn. Tak for at jeg har godt helbred.
Tak for at jeg har et sted at bo, tøj at gå i, vand, el og varme og mad at spise.”
” Jeg er så glad for at være den jeg er” siger jeg “og dette vil blive en fantastisk dag!”.
Så ligger jeg lidt længere i min seng og tænker på hvor godt jeg har det og hvor velsignet jeg i det hele taget er.

I morgen skal jeg starte mit nye job. Jeg har gået ledig, først delvist og så helt i et år.
Jeg ligger og tænker tilbage. Nu er der lige over 3 år siden den nat jeg kom væk fra HAM.
Det var en nat hvor HAN gik amok, løftede mig op i håret, smed mig rundt inde i soveværelset, bankede mig og trampede på mig så at jeg troede at mine lårben og arme var knækkede.
HAN tog kvælertag på mig.
Kun fordi jeg bad HAM om at komme indenfor fra terrassen, da HAN larmede meget og klokken var 1 om natten.
Min ælste søn kom og råbte et eller andet ad HAM.
HAN gav slip på min hals og angreb min søn og prøvede at trampe på hans hoved, men han nåede lige at komme væk.
HAN rev min søns tøj. Han gik ud og kom ind igen med to skarpe køkkenknive og søger min søn.
Han ville dræbe ham for at blande sig.
Vi løb ud til min søn der var ude på terrassen og fik ham til at løbe ud på gaden før HAN kunne finde ham. Alle mine børn og hans var der.

Jeg og min lille datter løb hen mod telefonen og hviskede begge på en gang “Ring til politiet!”

Jeg møder min næstældste søn og jeg kan høre at han taler med politiet om at komme straks.
Mareridtet endte denne nat. Jeg glemmer aldrig den følelse da vi var på vej væk, jeg og min 4 børn og hans 2 døtre i en stor taxa, hjem til min svigedatters forældre…
Jeg tænkte igen og igen… “Det er slut, det er slut, det er endlig slut”.
Jeg vidste at jeg var på vej hen mod et nyt liv, men jeg anede ikke at jeg ville komme til at have det lige så godt som jeg har det i dag.

Efter retssagen blev han sat i fængsel for alt det han havde gjort.
Men vi slap ud af fængsel. Langsomt har vi nået at bygge vores liv op med hjælp af Gud og gode mennesker.
Vi har fundet ud af hvor meget styrke der findes i mennesket til at rejse sig op fra asken.

Jeg glæder mig til i morgen da jeg skal starte mit nye arbejde. Jeg er optimistisk og glæder mig til fremtiden.
Jeg ser hver dag som en vidunderlig gave. Den bedste gave Gud har givet mig er mine børn. Jeg kunne aldrig have klaret det uden dem.
De gav mig viljen til at rejse mig op igen. Jeg ville vise til dem at deres mor kunne tage nogen sunde valg, blive stærk og sige fra.

For tre år siden var, der  ikke meget tilbage af  min selvtillid og jeg vidste slet ikke længere hvem jeg var.
Men nu har jeg har lært at ingen skal have lov til at true mig og bestemme over mig.
Jeg har lært at sige fra. Men det bedste af det hele er at jeg har lært at elske mig selv og forstå mig selv.
Jeg har tilgivet HAM, jeg har tilgivet min far og min bror og min familie. Ikke for deres skyld, men for min skyld.
Jeg valgte at jeg ville blive lykkelig og stærk og det er lykkedes for mig. Det er aldrig for sent at vælge på ny.
Endelig har jeg lært at elske og respektere mig selv og det føles fantastisk!

Jeg kan godt sige at der er endeløst gode ting der kommer hen min vej og mit liv bliver ved med at blive bedre og bedre.
Jeg er så glad for mit liv.
Sikke en fantastisk dag!

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.