Kærlighed og ærlighed?

Skrevet d. 14-5-2018 13:37:17 af Vibeke Colstrup - Psykoterapeut, Sexolog, Parterapeut, Gestaltterapeut

I min klinik møder jeg mange mennesker både som par og individuelt. De fleste kommer til mig fordi de savner eller har rod i kærligheden. Rod i sexlivet eller kan ikke finde ud af det der med sex.

I virkeligheden handler det lige så meget om hvordan de er i et forhold til et andet menneske. Hvilken slags menneske bliver de tiltrukket af? Hvad er det de søger i en relation? Hvornår føler de sig elskede? Eller handler det om at føle sig begæret?

De kan have forestillinger om hvordan man er kærester.
Hvordan sex skal være.
Det kan ende ud med at være enten plus eller minus. Rigtigt eller forkert.
Det handler om hvad der dig.
Hvordan du føler og oplever at kærlighed eller sex er dejligt for dig. Og det er forskelligt fra menneske til menneske.
Har du brug for brusende begær for at du kan føle dig levende og mærke din partner tydeligt fysisk?
Eller har du brug for ro, langsommelighed og stor sanselighed i dit sexliv? Eller vil du gerne det hele?

Jeg oplever nogle gange at mænd og kvinder er meget forskellige og andre gange meget ens når de får talt om hvad de gerne vil med deres kærlighedsliv.
Uanset hvad snakken åbner for, så giver den indsigt i hvad det er for nogle forestillinger du har i forhold til kærlighed og dit sexliv med en partner. Det skaber forståelse for dig og for din partner.
På den måde kan i sammen skabe et grundlag for en fælles forståelse og forbundethed. Det er efter min overbevisning en vigtig faktor i kærlighed - samhørighed og forbundethed både på et psykologisk plan og på det fysiske.

Derfor fortæller om dine tanker, ønsker og forestillinger på trods af at det gør dig sårbar.
Det kan gøre dig stærkere i din relation til din partner, kæreste, ægtefælle, kvinde eller mand.



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.