Skrevet d. 3-6-2019 10:59:04 af Lotte Kornum Aagaard - Psykoterapeut MPF, Mindfulness instruktør
Kender du den fornemmelse af tankerne der bare drøner derudaf??
Måske havde du lige bestemt dig for at gå en dejlig tur i skoven og straks begynder tankerne at køre om noget du skal nå at gøre.... eller ikke fik gjort..... eller noget du fik sagt i går, som måske ikke var så pænt....
Den ene tanke tager den anden og du kommer hjem fra gå-turen mere stresset end da du startede - og det var jo ikke lige meningen vel?
Eller den klassiske, hvor du vågner om natten og tankerne begynder at køre om det ene og det andet - og lige meget hvor meget du prøver at få dem til at tie stille, så lykkedes det bare ikke!
Jo mere du tænker, jo længere kommer du væk fra der hvor du gerne vil være - nemlig at mærke ro og ikke skulle tænke på alt muligt.
Det handler om fokus!
Det er efterhånden blevet sagt mange gange - vi kan ikke være flere steder på en gang.
Og derfor hvis du flytter din opmærksomhed hen på noget andet, så flytter du også opmærksomheden væk fra tankerne (og sætter dem dermed på standby).
Som en af deltagerne på mit sidste retreat sagde:
"det er vildt så nemt det er at slukke for tankerne, bare ved at flytte fokus hen på min vejrtrækning!"
Ja, det er vildt nemt - men nogle gange i en travl hverdag, kan vi komme til at være så meget oppe i hovedet, at vi glemmer, hvor roen findes. Måske findes den i dine fødder? eller ved dit åndedræt?
Under min skilsmisse var jeg så meget oppe i mit hoved hele tiden med bekymringer for fremtiden og bebrejdelser fra fortiden - at jeg glemte mig selv, glemte at være i nuet og brugte alt min energi på at være i hovedet.
Når jeg - og du også - flytter fokus et andet sted hen end tankerne, så giver du ro til tankerne og så ender det måske ikke med "bål og brand", men med at du kan se lidt mere realistisk på det, du nu står overfor.
I videoen herunder viser jeg en simpel lille øvelse til at få ro på tankerne - en øvelse som jeg selv bruger ofte til liiiige at få lidt ro i hovedet!
Den øvelse - og mange andre gode redskaber (til at stoppe tankestrømmen) - får du kendskab til når du deltager på et af mine retreats, se mere under min profil!