"Hvordan hænger det mon sammen...?" "Jeg kan ikke få brikkerne til at falde på plads!"

Skrevet d. 11-9-2017 16:18:55 af Jesper Sloth - Parterapeut, Stresscoach, Psykoterapeut MPF, Coach, Supervisor

Så fortsætter jeg den lille serie af kig på nogle af de kendte og meget anvendte udtryk, vi finder i sproget. Det viser sig nemlig, når vi ser nærmere efter, at de stort set alle rummer super vigtig om mennesker og om livet.  

Når vi står overfor en hændelse eller et problem og spørger os selv eller andre: "Hvordan mon det hænger sammen?", så spørger vi faktisk om, hvordan vi kan forstå det, vi står overfor. Dvs. vi går ud fra den erfaring, at forståelsen af noget afhænger af, om vi kan placere det sammen med den helhed, som det udgør en del af. Ligesom når vi sidder med en brik i et puslespil og først kan se, hvad det egentlig er, der er afbildet på brikken i det øjeblik vi får lagt den sammen med et antal af de andre brikker.

På samme måde kan vi håndtere reaktioner som f.eks. stress, angst og depression/tristhed - nemlig ved at undlade at sygeliggøre dem og i stedet møde dem åbent og nysgerrigt med henblik på at forstå, hvordan reaktionen hænger sammen med andre faktorer i det pågældende menneskes liv. Det letter og er som oftest helende, når vi på den måde oplever "at brikkerne falder på plads".

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.