Skrevet d. 14-1-2019 16:25:07 af Pas Paladino - Coach, Mentor, Datingcoach, Mentaltræner, Kærlighedscoach, Parcoach, Enneagram coach, Parterapeut, Sexolog
Har du prøvet at gnisten i dit parforhold er gået ud og kærligheden er forsvundet?
Så ved du også hvor fortvivlet og ”ude af den” man kan være, for det er bestemt ikke en sjov situation at stå i.
Men hvad gør man så?
Jo, ser du, der kan være flere faktorer der spiller ind, og i denne blog vil jeg fortælle om én af de vigtigste ting, som har hjulpet rigtig mange, med at få gnisten til at blusse op og kærligheden til at komme tilbage igen.
Lad mig starte med at stille dig et spørgsmål:
-Hvordan føler du dig elsket?
..Havde du svært ved at svare på spørgsmålet?
Rigtig mange mennesker ved, skræmmende nok, ikke hvordan de føler sig elsket.
Og dem der ved, hvordan de føler sig elsket, har svært ved at fortælle det til deres partner.
Men hvordan skulle din partner kunne gøre det, der netop fylder dig op med kærlighed, hvis han/hun ikke ved hvordan?
Det svarer til, at din partner skal handle ind i supermarkedet, til at lave din livret, men du har ikke fortalt, hvilken ret det er.
Hvordan i alverden skal din partner vide, hvad han skal købe ind?
Her er et par eksempler på måder at føle sig elsket på:
-Gå en tur i skoven med mig (Bruge tid sammen)
-Stå klar med mad når jeg kommer hjem (Gøre en tjeneste for mig)
-Give en god gang massage til mig (Fysisk berøring)
-Give mig de flotte øreringe jeg har ønsket mig (Gaver)
-Fortæl mig hvor fantastisk jeg er (Anerkendende ord)
Summa summarum: Hvis du vil gøre det nemmere for din partner at vise sin kærlighed til dig, på en måde, så du føler dig elsket, kan du med fordel begive dig i kast med disse 3 trin:
1. Find ud af hvordan du føler dig elsket
(Jo mere specifikke eksempler du kan komme med, jo bedre.)
2. Fortæl det til din partner
(Husk, det er ikke en ordre du giver, men en invitation til et indblik i hvordan dit hjerte fungerer)
3. Find ud af hvordan din partner føler sig elsket
(Nej, det er desværre sjældent de samme ting, som du har på din liste, som din partner vil føle sig elsket af)
Pasquale Paladino
Dating & Parforholds Coach