Skrevet d. 20-1-2018 12:40:44 af Erik Tams - Psykoterapeut, Kropsterapeut, Stresscoach, Coach
Efter at have beskrevet
de underliggende mekanismer i medafhængighed, kommer jeg her nærmere ind på mit
bud på heling fra medafhængighed.
Inden jeg kaster mig ud i
det, vil jeg kort sige, at der er tre forhold, som er væsentlige at være
opmærksomme på:
1) Der er ikke noget quick-fix på heling af
medafhængighed
2) Heling af medafhængighed er hverken omkostningsfri
eller smertefri, men den er det hele værd
3) Søg hjælp til helingen af din medafhængighed. Det
kan være gennem støttegrupper, terapi eller andet. Fundamentet for
medafhængighed er dannet i relation og skal også heles i relation.
Elementer i helingen af medafhængighed
Der er 5 væsentlige
elementer i helingen af medafhængighed. Jeg har nummeret de 5 elementer og
beskriver dem til dels som kronologiske faser i en helingsproces, selvom de i
praksis både kan lappe ind over hinanden og have behov for løbende at blive
genbesøgt.
De 5 elementer er:
1) Forståelse af baggrunden for medafhængighed og den
underliggende afhængighed til narcissistiske personer som en form for
selvmedicinering
2) Forberedelse på omverdenens og især de eventuelle
narcissistiske personers reaktioner på din forestående grænsesætning og tilbagetrækning
fra medafhængige adfærd
3) Opsætning og fastholdelse af klare grænser -
herunder eventuelt at trække sig fra nogle relationer i en periode eller mere
permanent
4)
Forløsning af de underliggende
relationstraumer
5)
Udøve selvkærlighed og fortsætte
rejsen
Ad 1) Forståelse for
baggrunden for medafhængighed og den underliggende afhængighed til
narcissistiske personer
Dette element/fase af
helingsprocessen handler om at forstå, hvad medafhængighed er, hvad narcissisme
er og hvorfor der er en tiltrækning mellem de to typer. I denne fase anbefales
det, at du læser masser af litteratur, ser youtube klip, og at du tager kontakt
til en terapeut eller støttegruppe, som kan hjælpe dig med at forstå
problematikken.
Ad 2) Forberedelse på omverdenens og især de eventuelle
narcissistiske personers reaktioner på din forestående grænsesætning og
tilbagetrækning fra medafhængige adfærd
Hvis du på dette
tidspunkt stadig er i en relation med en narcissistisk person eller har
interaktion med narcissistiske personer, er det vigtigt her at forberede sig
mentalt på de narcissistiske angreb, der vil komme, når du begynder at sætte
grænser. Det er også vigtigt at forberede dig selv på den tid og proces, som du
vil komme til at gå igennem, når du stopper selvmedicineringen gennem den
medafhængige adfærd og eventuelt andre former for afhængighed..
Samtidigt vil du i denne
fase også skulle træne dig i teknikker til at håndtere narcissistiske angreb.
Det kan f.eks. være teknikken “observer - ikke absorber”, som er udviklet af
Ross Rosenberg, og som grundlæggende handler om, at fokusere din opmærksomhed
på at observere eventuelle angreb fremfor at tage dem ind og begynde at reagere
følelsesmæssigt på dem. Jeg vil i mit blogindlæg om “håndtering af narcissisme”
beskrive denne og andre teknikker mere detaljeret.
Ad 3) Opsætning og fastholdelse af klare grænser -
herunder eventuelt at trække sig fra nogle relationer i en periode eller mere
permanent
I denne fase er det tid
til at iværksætte klare grænser og bruge nogle af de teknikker, som du har lært
indtil nu. Det kan føre til tab af relationer, og det kan føre til angreb på
dig som person. Det vil være en tid præget af, at du vil få kontakt til din
underliggende angst, den patologiske ensomhed og den giftige skam, og du vil få
lyst til at droppe hele helingsprocessen og bare hoppe ud i et nyt forhold
eller måske genoptage gamle relationer. En terapeutisk relation eller
støttegruppe er afgørende på dette tidspunkt af processen.
Ad 4) Forløsning af de
underliggende relationstraumer
I denne del af
helingsarbejdet, handler det om at komme til roden af de relationstraumer, som
danner fundamentet for den giftige skam og den patologiske ensomhed. Det er
ikke en enkel proces, og det er en proces, der tager tid og kræver god
terapeutisk støtte. Her kan både indgå kropsterapeutisk arbejde og
psykoterapeutisk arbejde, og det vil være en tid, hvor du kan komme i kontakt
med stærke følelser af vrede og sorg.
Tilgivelse er ikke
afgørende for forløsning af de underliggende relationstraumer, ligesom det
heller ikke er afgørende, om du ønsker at have kontakt til de personer, som har
været involveret i skabelsen af dine relationstraumer eller ej. Det er op til
din vurdering, hvad der er rigtigt for dig.
Ad 5) Udøve selvkærlighed
og fortsætte rejsen
I denne del af
helingsprocessen handler det om, at praktisere selvkærlighed og at fortsætte
din helingsproces. Selvkærlighed er både din adfærd, din attitude og din
relation til dig selv, og derfor vil du opleve, at jo længere du kommer frem i
din helingsproces, des nemmere vil det blive for dig at udøve selvkærlighed.
Selvkærlighed er
modsætningen til medafhængighed, og på den måde også dit eget bevis for, at du
er kommet ud på den anden. Når du således 1) kan opleve en reel følelse af
selvkærlighed, 2) kan føle dig
tilstrækkelig i dit eget selskab, 3) gør gode og nærende ting for dig selv, og
4) kan finde ud af, hvornår du skal sætte grænser, og hvornår du skal lukke
folk ind, så er du grundlæggende kommet ud på den anden side - og kan forvente,
at din ubevidste relationsmagnet er ændre fra at tiltrække narcissister til at
tiltrække mere balancerede personer i dit liv.
Jeg ønsker dig held og
lykke med din helingsproces, og du er naturligvis velkommen til at kontakte
mig, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at starte et forløb.