Skrevet d. 20-1-2018 12:44:21 af Erik Tams - Psykoterapeut, Kropsterapeut, Stresscoach, Coach
Dette blogindlæg handler
om medafhængighed og om heling fra medafhængighed. Hvis du kan identificere dig
med termen medafhængighed (primært fokus på andre fremfor dig selv) og måske
har været i en usund relation med en narcissistisk person, så er denne blog for
dig.
Bloggen er opdelt i 2
dele. I den første del beskrives den underliggende psykologiske
problemstilling, og i den anden del beskrives de væsentligste elementer i vejen
til heling.
Den grundlæggende problematik som medafhængig
Medafhængighed kan som
nævnt i mit første blogindlæg om medafhængighed og narcissisme beskrives som en
“overdrevet” orientering mod andre og deres behov fremfor egne behov. Den
definition er dog kun en beskrivelse af de synlige symptomer. Under symptomerne
ligger der en række forhold, som er vigtige at kende til.
Disse forhold kan
beskrives som:
Ydre symptomer (synlige for andre) |
Medafhængighed - (tiltrækning til narcissistiske
personer og fokus på andre fremfor en selv) |
Indre symptomer (synlige for personen selv) |
Patologisk ensomhed - (bevidst) |
Konsekvensen af fundamentet |
Giftig skam - (delvis bevidst) |
Fundamentet |
Relationstraumer - (som oftest ubevidste) |
I min forståelse er
fundamentet for udviklingen af medafhængighed relationstraumer. Relationstraumer er i modsætning til andre
traumer ikke nødvendigvis enkeltstående begivenheder, som opleves livstruende,
men kan derimod være mange mindre begivenheder, som opleves i relationen til
primære omsorgsgivere. De har en tendens til at blive fortrængt fra
bevidstheden for, at personen kan fortsætte livet uden at blive løbende
overvældet af de traumatiske oplevelser. Traumerne lever således stadig i
personen (resten af livet, hvis ikke de bliver forløst), men de lever ubevidst.
Konsekvensen af
relationstraumer er, at personen ubevidst forlader dele af sig selv i forsøget
på at tilpasse sig og opnå kærlighed samt undgå yderligere traumatisering.
Herved skabes en identificering med en “falsk personlighed” - dvs. en tilpasset
og mere ufleksibel personlighed, som er afgrænset fra de dele af personen, der
potentielt kunne føre til tab af omsorg/kærlighed og yderligere traumatisering.
Denne tilpasning og
afgrænsning fører til udviklingen af en grundlæggende forkerthedsfølelse - også
betegnet som giftig skam. Giftig
skam kan bedst beskrives som en oplevelse af være forkert helt ind til den
inderste kerne, og kan føles uoverkommeligt smertefuldt at komme i kontakt med,
hvorfor den i mange tilfælde optræder ubevidst og kun manifesteres i det
bevidste under særlige omstændigheder.
Når først den giftige
skam er “etableret” hos den kommende medafhængige person, er der ikke langt til
oplevelsen af patologisk ensomhed.
Patologisk ensomhed bygger ovenpå den giftige skam og opstår hos den medafhængige
person, fordi personen har forladt dele af sig selv og sin egen person uden at
have kendskab eller adgang til de traumer og den skam, der ligger som
fundamentet i personens korthus.
For at undgå at mærke den
patologiske/overvældende ensomhed og den giftige skam fokuserer den medafhængige person sin
opmærksomhed ud af. Den strategi virker på kort sigt, hvor personen kan opleve,
at følelsen af ensomhed forsvinder. Problemet er, at ensomhedsfølelsen er
bundet op på andre personer, og at den medafhængige person derved bliver
afhængig af andre (og gerne narcissistiske) personer for at føle sig hel.
Samtidigt fjerner personen sig mere og mere fra de undertrykte og fraskilte
dele af sig selv, og kommer derved til at forstærke den underliggende oplevelse
af ensomhed.
De bagvedliggende
mekanismer, der fører til medafhængighed er ikke nødvendigvis så forskellige
fra de mekanismer, der fører til andre former for afhængighed. Der er derfor
også en risiko for at en medafhængig person, kan have andre former for
afhængigheder eller adfærd, der skal sikre at personen undgår at mærke den
patologiske ensomhed og den giftige skam.
Som afslutning på dette
blogindlæg vil jeg lige gentage, at medafhængighed kommer i forskellige grader,
og at stærk medafhængighed i min optik meget vel kan betragtes som en reel
afhængighed i sig selv på linie med andre typer af afhængigheder. Heri ligger
også, at en del af helingen fra medafhængighed handler om at stoppe med den
medafhængige adfærd og den selvmedicineringen i form af deltagelsen i ulige
forhold til narcissistiske personer - samt at dette vil føre til
tilbagetrækningssymptomer, som er helt på linie - hvis ikke værre end andre
former for afhængighed.
I næste blogindlæg beskrives mit bud på heling fra
medafhængighed.