Skrevet d. 10-3-2018 17:07:44 af Lars Ginnerup - Psykolog
Handling kommer før motivation. Motivation kommer ikke dumpende ned fra himlen, mens man går og venter - den kommer, når man begynder at handle!
/Henrik Tingleff
Der er større sandsynlighed for, at du kan handle dig til følelser, end at du kan føle dig til handlinger
/Jerome Bruner
Problemet er løsningen
/Lars Ginnerup
Små skridt tæller… Ny forskning i depression viser, at noget af det bedste du kan gøre – i stedet for bestandigt at udsætte handling pga. berøringsangst eller generaliseret angst for fiasko, – det er faktisk at gå i gang på flg. meget overraskende måde: Gør det dårligt! Bare gør noget ved det! Hurtigt!!! Så er du i gang, og det hele føles lettere og mindre frustrerende, fordi du har gjort en forskel. Hvis du f.eks. ikke kan tage dig sammen til at gøre rent, fordi du er perfektionist og ikke orker det helt store ambitiøse projekt lige nu, så start med at støvsuge det efterladte spindelvæv i loftshjørnet eller støvet bag vaskemaskinen. Så er du i gang, og næste skridt tager du helt af dig selv. Det svære er at komme i gang for første gang. Anden gang er altid meget nemmere. -
Jeg har masser af gode tricks, som gør det let for dig at komme hurtigt og godt i gang med det ønskede, i stedet for at holde dig tilbage af frygt for det uønskede.
Hvis du f.eks. bruger To Do lister, så start med to ting, som du allerede har fået ud af verden. Det giver din motor bundtræk, og lidt humor gør alting lettere.
WROOM – WROOM!! Lyden af en Harley Davidson: Prøv at google Motorcycle Sound Effect Harley Chopper Biker Motor Vroom Sound Sample Foley