Frygtens rødder

Skrevet d. 7-2-2017 16:44:43 af Christin Walter - Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Søvnterapeut, Stresscoach, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Bio-neurofeedback behandler

Frygt…Frygten…for nederlag former vi oftest ved, at vi fra en tidlig alder udsættes for destruktiv kritik, hvilket medfører, at vi udvikler negative vaner. Frygten for afvisning skabes tit ved, at vi i barndommen udsættes for BETINGET kærlighed, hvilket fører til, at vi udvikler en holdning, et mønster, et program, som siger til os:

”For at blive elsket, må jeg være sådan, som andre ønsker, jeg skal være” – eller endda for nogen lyder det ”kun” således: ”For at blive elsket, må jeg GØRE; som andre ønsker og forventer af mig, ellers har jeg ikke fortjent det!”

 

Er det sunde tanker og mønstre, kun at blive elsket via det man gør? - og ikke for den man er? Ved du så overhovedet, hvem du er? - når det du gør, gør du kun for at få andres kærlighed, for at blive elsket for den handling du leverer. Og gør du det mest for andre (og dig selv); fordi der er nogen, som siger udsagnsord som: skal, bør, kan… Ved du så, hvad DU kan lide at lave, hvad du vil, hvad der gør dig glad eller hvordan? Hvem lytter du mest til; stemmen som synes du skal, kan og bør sørge for alt, fare rundt og fixe det hele. Eller lytter du også til din egen kærlige medfølende stemme, stopper op og nyder nuet?

 

Det er en form for fejlprogrammering hos individet. Det er falsk(e) overbevisning(er), men som for mange er deres levevis, fordi de ikke ved, at det kan være anderledes, for det er jo sådan de har lært at få kærlighed og føle sig elsket. Men alle har fortjent at blive elsket for den vi ER. Lige som den vi er. Det helt enestående unikke menneske vi hver især er med vores helt egen DNA. Og ikke på betingelse af noget.

 

Vi ser og mærker det ikke som barn, der oplever vi det, og det meget subjektivt; så vi hører ikke ironi eller sarkasme hos vores forældre eller andre opdragende voksne. Vi tolker og mærker hurtigt vores værd i fx at udfører ”hjælpe-handlinger” for mor og far; for så er vi nååårrrhhh så søde og gode. Dette bliver så et mønster, som vi har i os, i vores store rummelige underbevidsthed. Indtil vi måske selv en dag vælger at rydde op i vores tidlige programmeringer. Når programmeringen er fjernet, ved du, at du fortjener at blive elsket betingelsesløst og du vil ikke frygte afvisning og svigt mere.

(Ja, det er en svær én at gøre selv – som i umulig, da vi alle har sorte, blinde pletter i vores tunnelsyn).

 

En af ”sygdoms syndromerne” herpå er, at på det tidspunkt, hvor vi rigtig har brug for at tænke klart og fungere bedst, er vi ikke i stand til det, fordi vores negative følelser dominerer vores tænkning. Vores tanker går i ring, og vi kan ikke finde en løsning. I denne situation føler vi os forvirrede, nedtrykte, vrede og frustrerede. Fordi det er ikke alt vi kan ”komme ud af” ved at handle, arbejde, hjælpe ol.

 

Så husk: alt starter med en tanke…. Valget er dit, skal den være positiv eller negativ?

DU har et bevidst valg. Så prøv at starte din dag i morgen, ja, hver morgen med bevidst at træffe valget; vælger du denne dag til at være negativ eller positiv.

Det er første skridt…


Du er hjertelig velkommen;o)

#66heartdays

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.