Fibromyalgi

Jeg er 42 år og af hunkøn, har haft konstateret fibromyalgi i 18 år.

Hele min barndom var jeg syg, led meget af bylder i lymferne, samt svære smerter i finger, arme, ben, ja faktisk alle led…

Jeg blev sendt til kloge og tossede, som alle mente, at jeg vist var hypokonder, da ingen blodprøver, røngtenbilleder eller undersøgelser viste noget.
I 1993 blev jeg indlagt på Frederiksberg hospital, var i 7 måneder tilknyttet der, og de fandt frem til min lidelse.

Desværre fik jeg det ikke bedre af diagnosen, og blev førtidspensionist...
Jeg har efterhånden lært at leve med sygdommen, men accepterer den, gør jeg vist aldrig…

Jeg har stadig ufattelige smerter, og en masse følgesygdomme.Så jeg indtager dagligt en masse medicin, så hverdagen er til at holde ud.
Ville gerne give nogle gode råd til andre med fibromyalgi, men accept af familie, venner og læge er nok det vigtigste.

Find dine egne grænser, og vær god ved dig selv…
Min vej har været så bumpet med prøvelser, mistro og kampe mod systemet, så “DET KRÆVER ET GODT HELBRED, AT VÆRE SYG” , så mit allerbedste råd er, find en som står ved din side igennem hele forløbet,for alene er kampen næsten umulig…